|
Telestyrelsen i retssag mod Radio Globus
Tirsdag 11. juni 2002
Af Stig Hartvig Nielsen |
|
En defekt FM-sender gav for nogen tid siden problemer for Radio Globus og beboere i en radius af 1 km fra Rejsby. Tre gange bad Radio Globus Støjtjenesten i Telestyrelsen om teknisk vejledning. I stedet blev Radio Globus meldt til politiet og sagen havnede i Tønder ret.
Igennem længere tid havde Radio Globus forstyrret modtagelsen af både radio- og tv-programmer i og omkring Rejsby. Iflg. Jydske Vestkysten skulle lyttere og seere én km fra senderen stort set ikke kunne høre andet end Radio Globus.
Det var især folk med gamle tv- og radioapparater det gik ud over, og Radio Globus tilbød de hårdest ramte nye radiomodtagere. Desuden forsøgte Radio Globus tre gange at kontakte Støjtjenesten for at få teknisk vejledning, men forgæves, skriver avisen videre.
I stedet meldte Telestyrelsen Radio Globus til politiet, og sagen blev i går behandlet af retten i Tønder. Her betegnede lokalradioens repræsentant Telestyrelsens anmeldelse for pinlig.
På grund af indviklede og tekniske forklaringer, valgte dommeren at udsætte et retsmøde til senere. Her skal et centralt vidne fra Telestyrelsen give forklaring. |
|
Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version |
|
|
|