Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Onsdag 6. august 2003
UK: Music & Media lukker efter 20 år
Branchebladet Music & Media, der første gang blev udsendt fra Amsterdam i 1984 og i 1997 flyttede til London, er udkommet for sidste gang. Det er den fortsatte udhulning af det økonomiske klima i almindelighed og musikbranchen i særdeleshed, der har givet dødsstødet til det ugentlige nyhedsblad for radiostationer og pladeselskaber over hele Europa. I bladets sidste udgave er der bl.a. en gennemgang af hovedbegivenhederne i de sidste 20 år, en oversigt over de numre, der har toppet på Eurochart Hot 100, singles og albums og medarbejdere, der fortæller minder fra årene med Music & Media samt en liste over alle, der har arbejdet for M&M gennem årene. (SHN)

Onsdag 6. august 2003
ABC er tre gange større end P3 i Randers
ABC er tre gange større end P3 i RandersI Kronjylland og på Djursland har Radio ABC en share (markedsandel af al radiolytning) på 21.8 pct. - mens P3 kun har en share på 7.4 pct. Samlet har Radio ABC/Radio Alfa/ABC Solo FM en share på 51 pct. mens DRs samlede share i området, hvor der bor godt 150.000 mennesker, er på 42.3 pct. "Ingen andre steder i landet er tallene så høje for den lokale radiostation", udtaler direktør for Radio ABC, Ole Søndergaard (billedet). Selv målt på landsplan er Radio ABC rigtigt godt med. Sky Radio har en share i hele Danmark på 2.7 pct., mens ABC gruppen kommer lige efter med 2.6 pct. Læs mere

Onsdag 6. august 2003
SBS parate til at konkurrere med Sky
SBS parate til at konkurrere med SkyRadio 2 har mistet mange lyttere i de seneste fire kvartaler. Opgjort på ugentligt lyttertal er Radio 2 gået tilbage fra 644.000 lyttere for et år siden til nu 411.000 lyttere. SBS har netop købt Radio 2 af Clear Channel, men de dårlige lyttertal bekymrer ikke Senior Vice President i SBS, Eric Hansen (billedet). Han siger i dag til Børsen, at en væsentlig årsag til Radio 2's problemer er, at Sky "meget dygtigt har markedsført sig i København", og det vil ikke forblive ubesvaret. Læs mere

Onsdag 6. august 2003
Børsen skaber uklarhed om styrkeforhold
Dagbladet Børsen beskæftiger sig i dag med de nye lyttertal fra Gallup, og hæfter sig ved at Sky Radio - målt på den ugentlige lytning - nu med 499.000 lyttere, er den næststørste kommercielle radiostation efter The Voice. Det opgives at Voice har 851.000 ugentlige lyttere; det er dog forkert - The Voice har 659.000 ugentlige lyttere. Og sammenlignes styrkeforholdet mellem de forskellige selskaber i 2. kvartal er Clear Channel fortsat langt foran Sky Radio. Læs mere

Tirsdag 5. august 2003
P3s natradio og Marcel Juul-Østergreen
P3s natradio og Marcel Juul-ØstergreenJP København skriver i dag om P3's natradio og værten Marcel Juul-Østergreen. Hele artiklen kan læses her: http://www.jp.dk/kbh/artikel:aid=1941686/. Det er første afsnit i en artikelserie, hvor JP København skriver om livet i Radiohuset på Rosenørns Allé. (SHN)

Tirsdag 5. august 2003
Kun få til Radio 3 Open Air koncert
Radio 3's Open Air-koncert i Odense i weekenden var med nye og til dels ukendte navne. Måske derfor var fremmødet begrænset til et par hundrede, men dem, der var der, så ud til at hygge sig, skriver Fyens Stiftstidende. Ved radioens første Open Air arrangement var publikumstallet på 650. (SHN)

Tirsdag 5. august 2003
DÅB laver festivalradio fra pølsevogn
I går mandag drog tre medarbejdere fra Det Åbne Båndværksted i Århus af sted - til fods - mod Skanderborg - med en ombygget pølsevogn. Herfra skal de sende direkte radio fra Danmarks Smukkeste Festival. Læs mere

Mandag 4. august 2003
Nyt ansigt i spidsen for MixFM Holbæk
Nyt ansigt i spidsen for MixFM Holbæk I takt med MixFMs udbredelse i Danmark er der sket et lederskifte i Holbæk. Ny stationsleder for MixFM i Holbæk er Rebecca Bach-Lauritsen, der har været på radioen siden starten for godt to år siden. Hun afløser Nico Sparboom, der i stedet kan lægge al sit arbejde i rollen som direktør for MixFM Danmark - den overordnede organisation for samtlige ni MixFM stationer i Danmark. Læs mere

Mandag 4. august 2003
Odense får ny kommerciel radio
Odense Radio- og TV-Nævn har fået tildelt frekvensen 91.1 MHz - ud over de tre eksisterende frekvenser i Odense Kommune, hvorfor nævnet nu indkalder ansøgninger til den nye frekvens, der tænkes anvendt til en lokal, kommerciel døgnradio. Nævnet vil særligt prioritere ansøgere, som i deres programindhold lægger vægt på lokale nyheds- og debatudsendelser. Hvem den heldige vinder af frekvensen bliver, ventes afgjort den 9. september. (SHN)

Mandag 4. august 2003
Israel: Fredsfolk relancerer Voice of Peace
Den legendariske offshore station Voice of Peace ser nu til at vende tilbage i æteren over Israel. En gruppe jødiske og palæstinensiske fredsaktivister planlægger at bruge navnet Voice of Peace på en ny radiostation, der på hebraisk, engelsk og arabisk skal arbejde for at skabe en bedre forståelse mellem jøder og palæstinensere. Projektet mødes dog af modstand fra Abie Nathan, den oprindelige leder af Voice of Peace fra 1973-1993. Han vil nu også selv relancere Voice of Peace, som en musikstation. Læs mere

Mandag 4. august 2003
Radio RTN må slippe frekvenser
Radio RTN må slippe frekvenserRadio RTN i Næstved, har fået sværere ved at nå ud til lytterne. Sjællandske Medier - der råder over den lille lokalradio - har valgt at tilgodese selskabets anden radiostation, Radio SLR, på bekostning af Radio RTN. Radio RTN sender fremover kun på én frekvens - mod tidligere seks frekvenser. Læs mere

Mandag 4. august 2003
Uptown laver event for singles
Uptown 105.4 FM forlænger ferieflirten og sætter blind dates op for lytterne. Sammen med Corona Extra sender Uptown en stor, gammel engelsk dobbeltdækkerbus på gaden fredag den 15. august. Bussen fyldes med lyttere - single-piger og single-fyre - som alle får, hvad Uptown kalder 'den fedeste bytur i København'. Læs mere

Fredag 1. august 2003
Tony Cuffs mediehus i Odense konkurs
Tony Cuffs mediehus i Odense konkursDen kendte lokalradio og -tv-mand, Tony Cuff, har sagt farvel til et af sine tidligere flagskibe, Mediehuset Aps. Selskabet blev ved skifteretten i Odense erklæret konkurs pr. 30. juni, skriver Fyens Stiftstidende. Mediehuset, der åbnede for 4½ år siden, rummede bl.a. Radio 49 og TV 49. Mediehusets kollaps får ingen betydning for "lokalradioen Radio 49". Den kører videre - nu i samarbejde med MixFM, siger Tony Cuff til avisen. Læs mere

Fredag 1. august 2003
Voice udlodder fuldt møbleret lejlighed
The Voice gentager nu sin event fra Århus og Odense sidste år i København. En heldig, boligtrængende lytter kan smutte ud af boligkøen og vinde en fuldt møbleret lejlighed. Læs mere

Fredag 1. august 2003
SLR udvider med Møn og Ringsted
SLR udvider med Møn og RingstedDen af Sjællandske Medier ejede Radio SLR står foran en udvidelse og har netop indgået aftale om samarbejde med Ringsted Lokal Radio (RLR) og Radio Møn. Stationsleder Steffen Stenbæk fortæller til Sjællandske Tidende, at der bevares en bemandet redaktion i Ringsted, hvorfra der vil blive produceret lokale nyheder og indslag. På Møn regner Stenbæk med, at der bliver mere lokal radio end hidtil. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -