Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Et år med store udfordringer hos DR
Tirsdag 19. december 2006
Af Knud Hyllested
 
Generaldirektør Kenneth Plummer medgiver, at det nye år vil byde på nye store økonomiske og ledelsesmæssige udfordinger, men afviser, at den pressede økonomi får indflydelse på programmerne. En virksomhedsrådgiver mener, at DR’s problemer stikker dybere end byggerod.
”Vi har nogle udfordringer i forhold til at styre DR’s transformation fra gammeldags radio- tv-virksomhed til flermedial aktør,” siger Kenneth Plummer til Berlingske Business og peger her på, at DR i medfør af den indgåede medieaftale i løbet af de næste fire år skal igangsætte en række nye initiativer og kanaler - i det nye år en netnyhedskanal og en ungdomsportal.

Generaldirektøren medgiver, at DR’s økonomi ”ikke er særlig god,” men selv om budgetoverskridelsen i DR Byen på næsten en mia. kr. er ”dybt problematisk,” så er den ikke et enestående eksempel, når man ser på budgetteringen af andre offentlige anlæg, og bekymringen for, om overskridelsen vil få negativ indflydelse på programvirksomheden, finder Kenneth Plummer ”lidt ude af proportioner.” Nok skal DR i det nye år betale 28 mio. kr. mere i rente, men det skal ses i lyset af, at DR’s totale budget er på 3 mia. kr.

Generaldirektøren fremhæver også resultaterne af de foretagne tiltag mod en enklere organisationstruktur i DR. Det vil give mindre bureaukrati og sætte ”mere fokus på kreative processer og samarbejde.”

Virksomhedsrådgiver Rasmus Bech Hansen siger i en kommentar i Berlingske Tidende, at DR’s krise stikker dybere end dårlig ledelse af byggeriet i Ørestaden – de største problemer er af strategisk karakter. Rasmus Bech Hansen finder her, at det er et stort problem, at DR ser ud til at tabe kampen om nyhederne, for ”netop nyheder, dokumentar og baggrundsudsendelser er kernen i public service.”

Rasmus Bech Hansen savner mere format til forandring hos DR’s generaldirektør, men anklager også politikerne for at bære en del af skylden og henviser bl.a. til Kulturministerens seneste udpegning af medlemmer til DR’s bestyrelse, der synes at vise, at ”holdninger åbenbart stadig er vigtigere end kvalifikationer.”


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -