Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR giver sprogpris til Karen Secher
Torsdag 16. oktober 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Næsten hver morgen byder hun mere end 200.000 danskere velkommen til en ny dag. Hvorefter hun på kompetent og kvalificeret vis guider dem igennem den vifte af tilbud, som redaktionen har sammensat til P1's morgenmagasin. Navnet er Karen Secher, og torsdag den 23. oktober får hun overrakt DRs sprogpris.
DRs radiodirektør, Leif Lønsmann, har med årets sprogpris valgt på én gang at hædre de klassiske sproglige dyder om præcision og perfektion og hertil en person, der har markeret sig som en meget troværdig og meget personlig morgenvært på P1.

"Karen Sechers sprog er præget af stor musikalitet, billed- og detaljerigdom, og som vært sætter Karen Secher med sit sprog, sin stemme og sit nærvær, et personligt præg på P1's morgenflade. For hende flyder ord, sætninger og meningshelheder ubesværet i selv indholdsmæssigt, komplicerede sammenhænge. Med få velvalgte udtryk får Karen Secher lytterne til at forstå - og føle - den øjeblikkelige situation, hvad enten placeringen er i det globale samfund, eller vi skal skrues ned i øjenhøjde med børn, der skal begynde i første klasse. Hun forener troværdighed og klarhed med et lille smil i stemmen og er til stede uden at skygge for budskabet. Engang opfattede man kvinder som uegnede til nyhedsformidling - det er såmænd kun få årtier siden. Men når man lytter til Karen Secher, synes man, at det må være meget, meget længe siden," lyder det i begrundelsen fra radiodirektøren.

Karen Secher er 40 år og uddannet journalist. Hun har arbejdet på DR siden 1989 - først på Østjyllands Radio og siden på programmer som forbrugermagasinet 'Øremærket', i DR TV Fakta, ligesom hun har været konsulent i DRs udviklingsafdeling.

Sprogprisen uddeles hvert år til en DR-medarbejder for at fremme udviklingen af det talte sprog og stimulere interessen for sprogbehandling i DR, og det er nu 17. gang, DR uddeler sin sprogpris. Tidligere er den blandt andet givet til Ole Michelsen, Halldór Sigurdsson, Kurt Strand og Anders Agger.

DRs sprogpris overrækkes af radiodirektør Leif Lønsmann torsdag den 23. oktober klokken 11.00 i Radiohusets rådssal.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -