DR vil give 80.000 kr. for at have læst op af en række forfattere på DR's nu lukkede litteraturkanal på DAB. Forfatterne forlanger 1.5 mio. kr. Der er derfor nu udsigt til at forfatterne vil trække DR i retten for at få bestemt, hvor meget DR skal betale. Uenigheden har medført, at der siden 1. juni år stort set ikke er blevet læst litteratur op i DR.
Formanden for Dansk Forfatterforening, Frants Iver Gundelach, siger til Politiken, at han vil anbefale foreningens bestyrelse at trække DR i retten for at få afgjort, hvor meget DR skal betale for at have brugt forfatternes tekster på DR Litteratur i de sidste 2½ år.
Forfatterne opsagde tidligere i år en aftale, der gav DR tilladelse til at læse op døgnet rundt på DR Litteratur, og nu forlanger forfatterne 1.5 millioner kroner for al den tid, der er blevet læst op på DR's DAB-kanal siden juli 2004. DR tilbyder 80.000 kr.
Dansk Forfatterforening havde foreslået at Ophavsretslicensnævnet skulle afgøre uenighederne, men det blev afvist af DR. |