Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Arkivguld fra DR Radio nu på nettet
Mandag 29. september 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Henved 750 radioprogrammer fra DR's arkiv kan mu høres eller genhøres på dr.dk, og flere programmer kommer til i den kommende tid. Det betyder, at man bl.a. kan høre Radio Rita, P4 i P1 og Ib Rehné, Cairo påny.
Hvad var det, der gjorde, at ’Gregory-mysteriet’ lagde gaderne øde i 1950’erne? Hvordan lød Radioavisen, da den første mand satte sine ben på månen i 1969, og hvad var det egentlig, speedsnakkeren Kim Schumacher fik liret af i sendefladen på P3 i 1980’erne?

Dét - og meget mere - er der mulighed for fremover at udforske på DR's netsted med arkivguld, www.dr.dk/bonanza.

"Ved premieren på Bonanzas radiodel gør vi cirka 750 radioprogrammer og -klip tilgængelige, men det er kun en begyndelse. Mange flere programmer kommer til i den kommende tid," forklarer Thomas Klinkby, der er redaktør for Bonanza-sitet.

Han forklarer, at det er nogle af de programmer, som DR har fået flest henvendelser fra brugerne om, som i første omgang bliver lagt på Bonanza-sitet.

"Derudover er vi også på radiodelen gået genremæssigt frem, så der er indhold inden for satire, begivenheder, kendte stemmer, montager, portrætter, sport, radioøjeblikket og meget mere," forklarer Thomas Klinkby.

Blandt DRs radioprogrammer, der nu er mulighed for at genhøre, er for eksempel 'Radio Rita', ungdomsprogrammerne 'P4 i P1', 'Tæskeholdet', 'Børneradio' med bl.a. Carsten Overskovs fortællinger, 'De ringer vi spiller' og 'Morgennisserne'. Men også radiosatire som 'Terkel i knibe', Det Brune Punktums 'Hej, det er mor'-beskeder, gamle radiospil, ældre radioaviser, morgen- og pausegymnastik og radiobøffe.

På verdensplan er DR's Bonanza-site historisk, da Danmark er det første sted i verden, hvor en medieinstitution som DR og rettighedshaverne er blevet enige om en aftale om, hvordan arkivguldet kan gøres tilgængeligt. Aftalen har inspireret det øvrige Skandinavien, og aktuelt er BBC meget interesseret i modellen.

DR's chefredaktør for on demand-området, Nicolai Porsbo, glæder sig over, at gamle radioprogrammer nu også bliver tilgængelige for DR's brugere.

"Vores uofficielle slagord for Bonanza er, at sitet er 'ren merværdi for licenskronerne', og jeg må sige, at det aldrig har passet bedre. Indholdet i DR's arkiver er en væsentlig del af danskernes kulturhistorie, og fremover vil såvel tv- og radioprogrammer kun være ét klik væk - uanset om man er forsker eller bare har lyst til at få en spøjs eftermiddag med gyldne genhør. Jeg er sikker på, at det nok skal blive populært, og vi vil fortsætte med at fylde masser af indhold på sitet i de kommende år, efterhånden som DR får mere og mere fra arkiverne digitaliseret," siger han.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -