DAB Danmarks roadshow kan her i weekenden opleves på 'Boligdrømme for alle' i Messecenter Herning. DR Boogie Radio sender direkte fra messen.
DR Boogie Radio sender fredag eftermiddag fra kl. 15.00-19.00
På søndag over middag vil Florian Fastina fra DR P4 vise, hvordan man laver radio.
Desuden er der konkurrencer om radioer, mulighed for at se digi-tv ligesom der er aktiviteter for børnene.
"Besøget i Herning er en del af vores rundtur i hele Danmark for at komme ud til slutbrugerne af DAB og dermed kunderne. Den direkte kontakt med lytterne og kunderne har vist sig at være vigtig i udbredelsen af DAB", siger Christian Kjeldsen fra DAB Danmark.
Distributørerne af DAB digital radioer i Danmark melder om det største salg nogensinde på ét enkelt år til dato - og danskerne er allerede begyndt at købe DAB Digital Radioer til julegaver, skriver DAB Danmark på dets hjemmeside.
Boligmessen i Herning er åben i dag fredag den 28. september kl. 11.00-20.00, i morgen lørdag den 29. september kl. 10.00-18.00 og på søndag den 30. september 2007 kl. 10.00-17.00. |