Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Nova Morgen er tilbage i morgen torsdag
Onsdag 2. september 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I morgen torsdag er Nova FM klar med det nye hold af morgenværter: Vicki Berlin, Thomas Qvortrup og Dennis Ravn. De lover et show med en stærk blanding af journalistik og underholdning.
På trods af en lettere hjernerystelse, er Vicki Berlin igen klar til at tage morgentjansen sammen med journalist og forfatter Thomas Qvortrup - samt den erfarne radiovært Dennis Ravn.

Sommeren er brugt på at skrue det nye morgenshow sammen.

"Vi satser på intet mindre end den perfekte blanding af journalistik, underholdning og musik," siger programchef for Nova FM, Lasse Roldkjær.

Journalist og forfatter Thomas Qvortrup, blandt andet kendt fra P3 morgen og Nyhedsministeriet på TV 2 Radio, er ny mand på morgenholdet:

"Efter mine år som morgenvært på P3 i slutningen af 90'erne, havde jeg ikke troet, at jeg skulle lave morgenradio igen. Men muligheden for at være med til at løfte Nova Morgen kunne jeg ikke sige nej til; også selv om jeg ved, at det bliver hårdt at stå så tidligt op hver morgen," siger Thomas Qvortrup.

Holdet er yderligere blevet forstærket med journalist Tina Korshøj Winsløw og comedy writer Lars Bisgaard.

"Nova Morgen har på kort tid vist gode resultater med en fornuftig vækst i lyttertallene, men vores ambitioner er større end det. Det vil man kunne høre når Nova Morgen får premiere torsdag den 3. september. Vi har specielt forstærket os på det journalistiske indhold om morgenen, som er et vigtigt område for vores lyttere. Det vil give os en mulighed for at behandle morgenens vigtigste nyhedshistorier bedre, så vi i højere grad kan tage konkurrencen op med både P3 og P4," siger Lasse Roldkjær.

Nova Morgen sendes fra og med i morgen alle hverdage mellem 05.30 og 09.00.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -