Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Selvcensuren breder sig i DR
Mandag 29. juni 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Politikernes pres på DR har sneget sig indenfor i DR Byen, og især ét bestemt politisk parti – Dansk Folkeparti - har lige så stille fremtvunget en høj grad af selvcensur i DR. Sådan lyder det fra værten på P1s ’Filmland’, Per Juul Carlsen i et internt indlæg i DR. Flere medarbejdere bakker ham op og kritiserer bl.a. DR-chefernes knæfald for Dansk Folkepartis bestyrelsesmedlem Ole Hyltoft.
”Jeg fornemmer selvcensuren kraftigere og kraftigere,” skriver radiovært Per Juul Carlsen bl.a. i sit indlæg på DRs interne debatside. Det oplyser dagbladet Information.

Han kritiserer ikke kun de seneste ugers episoder, hvor gæsters udtalelser i radioprogrammet ’Sproglaboratoriet’ og DR2-programmet ’Deadline’ fik DR til at bringe berigtigelser og efterfølgende slette en af dem.

”Desværre stikker skidtet jo dybere end den her ’mugne affære’,” skriver han. Det er et generelt problem, at cheferne på DR lader sig påvirke af politisk pres udefra.

”Der bliver ikke udøvet direkte censur (i DDR’sk forstand) i DR, men derimod selvcensur, som - når den får lov at formere sig - kan være lige så ødelæggende som direkte censur,” skriver Per Juul Carlsen.

Vært og programmedarbejder på DR Musik Celine Haastrup undrer sig også: ”Umiddelbart ligner det et knæfald for et meget aktivt bestyrelsesmedlem,” skriver hun med henvisning til næstformand i DRs bestyrelse Ole Hyltoft fra Dansk Folkeparti.

DRs programansvarlige direktør Mette Bock er ”dybt bekymret” over beskyldningerne om angst og selvcensur hos DRs medarbejdere.

Dansk Folkeparti har iflg. Mette Bock ingen særstatus i forhold til, hvad der foregår i DR: ”Dansk Folkeparti har ikke større indflydelse end noget andet parti. Vi bedriver ikke partipolitik i DR. Vi bedriver journalistik og programvirksomhed,” understreger Mette Bock overfor Information.

Man kan læse Per Juul Carlsens indlæg om selvcensuren i DR her:
http://www.information.dk/196015


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -