Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Mange hørte fodbold på P3
Onsdag 30. marts 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Når fodboldlandskampe bliver sendt på tv-kanaler, som ikke alle kan se, tyr mange til radioens P3 i stedet for. I hvert fald blev lytningen til P3 lørdag aften mere end fordoblet i forhold til en almindelig lørdag, viser Gallups lyttertal. Ikke færre end 670.000 fulgte Norge-Danmark kampen på P3.
De 670.000 svarer til 14,2 procent af befolkningen, og dermed var fodboldlandskampen med til at løfte hele radiolytningen for lørdag aften.

Under selve kampen mellem klokken 20.00 og 22.00 foregik næsten halvdelen (45,3 procent) af al radiolytning i Danmark på P3, hvor kanalen ellers ugen igennem normalt tegner sig for en 20-21 procent af lytningen.

”Der var stort set lige mange mænd og kvinder, som hørte kampen. Til gengæld gik kvinderne mere til og fra, end mændene gjorde. Mændene lyttede i snit til 58 minutters landskamp, mens kvinderne hørte med i 39 minutter,” forklarer medieforsker Dennis Christensen fra DR Medieforskning iflg. en pressemeddelelse fra DR.

Han tilføjer, at det var 256.000, der hørte P3 under selve kampen, mod 128.000 på en normal lørdag aften mellem 20.00 og 22.00. Over en halv million – 531.000 - snuppede optakten mellem 16.00 og 20.00. Og når tallet lander på 670.000, er det, fordi nogle gjorde begge dele.

”Det er fantastisk, at så mange danskere valgte at høre landskampen på P3. Vi valgte at starte optakten tidligt på eftermiddagen med kommentatorer og reportere igennem fra Oslo. Det lykkedes rigtig flot at bringe den norske fodboldeufori ud til lytterne, og vi er glade for opbakningen fra fodbold-Danmark,” siger redaktør Thomas Sande fra DR Medier.

Også tirsdag aften var der fodbold på P3, men her blev kampen vist på TV 2, som alle kan se. Kampen mellem Slovakiet og Danmark blev iflg. Gallups foreløbige tal, kun hørt af 112.000. Heraf var næsten totredjedele mænd.


Foto: Kommentator på DR Sporten Andreas Kraul. (Fotograf: Bjarne Bergius Hermansen)


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -