Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radio Silkeborg Guld udvider sendeområde
Fredag 19. september 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Radio Silkeborg Guld vil fra omkring den 1. november kunne høres som rammeprogram på Højderyggens Lokalradio (HLR) i Nørre Snede på 93.5 MHz. De to stationer har netop fået en networking aftale på plads, og det er meningen at HLR skal fortsætte med at sende i uændret omfang.
Den nye lov om radiovirksomhed giver helt nye muligheder for lokalradioernes samarbejdsmuligheder. Det var en af årsagerne til at Højderyggens Lokalradio ved formand Peter Kempf Pedersen, optog dialog med Radio Silkeborg’s direktør Torben Grøn. Nørre Snede’s lokalradio var interesseret i et samarbejde som både kunne styrke og bevare lokalradioen i kommunen. Højderyggens Lokalradio er udelukkende baseret på frivillige medarbejdere og med en ugentlig sendetid på maksimum 32 timer.

Udgangspunktet var at videresende Radio Silkeborg Guld’s signal til HLR’s frekvens i Nørre Snede som er 93.5. Samtidig var det meningen at HLR fortsat ville benytte frekvensen til egne udsendelser i nuværende omfang.

”Med stor hjælp fra Silkeborg Kommune blev der etableret en kvik rundspørge hos medlemmerne af Lokalradionævnet for Them, Gjern, Ry, Galten, Hammel og Silkeborg kommuner og inden længe havde jeg godkendelsen. Og dejligt at nævnet også kan se den positive udvikling i dette samarbejde,” siger direktør Torben Grøn. ”Og med nogen spænding ventede vi så på svaret fra Nørre Snede, som dog kom uden nogen problemer.”

Som formanden for HLR Peter Kempf Pedersen gav udtryk for, så har radioen i Nørre Snede et ønske om at samarbejde med Radio Silkeborg grundet radioens kvaliteter, men også på grund af andre interessemæssige årsager. ”Mange tager til Silkeborg for at handle, gå i skole og se sport. Så det er ganske nærliggende at det var Radio Silkeborg vi henvendte os til. Og desuden har vi tidligere haft et kollegialt godt samarbejde,” siger Peter Kempf.

Radio Silkeborg er nu påbegyndt det tekniske arbejde for at kunne videresende signalet til masten i Nørre Snede, og forventer at kunne starte med at sende i Nørre Snede senest 1. november.

”Vi vil servicere befolkningen i Nørre Snede Kommune med de samme lokale informationer som i vort øvrige sendeområde. Det være sig lokale nyheder, kommunale meddelelser, arrangementer og naturligvis også radioreklamer for de butiksdrivende i Nørre Snede,” siger Torben Grøn. ”Vi har i samarbejde med HLR valgt at det skal være Silkeborg Guld-signalet som i første omgang skal sendes i Nørre Snede. Guld har en musikprofil som ligger tættest på det som HLR selv benytter.”

”Jeg er sikker på, at samarbejdet ikke kun vil gavne befolkningen i Nørre Snede området men Silkeborg’s erhvervsdrivende vil også kunne drage nytte af nu at kunne få budskaberne endnu længere ud i det sydvestlige hjørne af Jylland,” konkluderer Radio Silkeborg’s direktør Torben Grøn.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -