Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR er nu officielt en kristen radiostation
Tirsdag 8. februar 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Kristendommen er officielt blevet en del af DRs public service-forpligtelser. I den tidligere aftale fra 2007 var DR blot forpligtet til at formidle "den danske kulturarv". Men i den nye kontrakt, indskærpes det nu, at DR skal lægge særlig vægt på formidlingen af "den kristne kulturarv".
"Det er en måde at tage os alle sammen som gidsler i et nationalistisk kristent projekt," siger lektor i religionshistorie ved Københavns Universitet Mikael Rothstein til dagbladet Information og fortsætter: "DR skal være vores allesammens, og hvis man lægger sig på en bestemt ideologisk og værdimæssig linje, så risikerer vi, at DR ikke længere virker samlende, men ekskluderende. Vi kan ikke vide, hvad der er sket ved forhandlingsbordet, men noget tyder på, at der ikke bare er blevet ført mediepolitik, men også værdipolitik."

Mikael Rothstein er ikke i tvivl om, at æren for kristendommens indtog i public service-kontrakten kan tillægges Dansk Folkepartis indsats ikke bare i værdidebatten, men også via Katrine Winkel Holm, som partiet har udpeget til bestyrelsen

Han er i øvrigt ikke overrasket over, at DR nu er forpligtet til at varetage en kristen kulturarv:

"Det er konsekvensen af ti års værdipolitik fra regeringens side. Det er et fænomen, der er i familie med ideen om en kanon og hele værdidebatten om den danske kultur-arv og selvbevidsthed. Når man i så aktiv grad har prøvet at konstruere det danske som det kristne, så må det jo også vise sig i sådan nogle sammenhænge."

Mikael Rothstein mener ikke kun, at der er tale om en politisering af DR.

"Man kan også se det som et udslag af kristen mission, fordi det er en forpligtelse i et kristent missionsperspektiv at udbrede budskabet."

Idéhistoriker Malene Busk betegner over for Information det nye krav til DR for "et skridt i den forkerte retning."

"Public service er jo ikke kun forbeholdt folk, der er kristne, men det er det politiske signal, man sender, når man fremhæver den kristne kulturarv frem for alt andet".

Hun hæfter sig i øvrigt ved, at DRs forpligtelse til at "fremme integrationen" i den nye aftale mellem Kulturministeriet og DR er pillet ud og i stedet erstattet af en vagere formulering om, at DR blot ikke må "tilskynde til had på grund af race, køn, religion, nationalitet eller seksuel observans."

"Samlet set sender det et signal om, at folk der ikke er kristne, heller ikke hører til i Danmark," konstaterer Malene Busk.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -