DRs bestyrelse meddelte den 1. september, at den ønskede DR blandt andet skal være mere synlig i Århus. Det får måske konsekvenser for de københavnske medarbejderne på både P3 og Radioavisen, der muligvis skal rykke teltpælene op og rykke til det fjerne Århus. P3 har de sidste mange år i realiteten været en københavner-radio på københavnsk for københavnere, men det er måske slut nu.
Senere i dag holder medarbejderne på P3 og Radioavisen fagligt møde om DRs planer, skriver MetroXpress ifølge Ritzau i dag. Medarbejderne er netop blevet orienteret om planerne, hvoraf det dog kun er det mest vidtrækkende, der indebærer at de københavnske P3 medarbejdere skal flyttes til Århus.
P3s tillidsmand, Mikala Dirkinch-Holmfeld siger: ”Mange tror simpelthen, ikke det kan passe. Men andre fornemmer, at det her skal tages alvorligt. Det vil få konsekvenser for de medarbejdere, der har købt lejlighed, er gift eller har fået børn i København.”
|