Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


'Kasper2412' - årets julekalender på P3
Torsdag 25. november 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Laus Høybye, der slog igennem som Krumme i 1991, har hovedrollen som den usikre ’Kasper2412’, der prøver at finde en kæreste på P3s datingportal. Dermed er der lagt op til masser af pinlige øjeblikke og akavede pauser i P3s satiriske julekalender ’Kasper2412’.
I årets julekalender retter P3 sine satiriske øjne mod et tidstypisk fænomen - nemlig netdating. I hovedrollen, spillet af Laus Høybye, finder vi den usikre Kasper, som gennem sin profil ’Kasper2412’ prøver at finde en kæreste på internettet. Faktisk bliver han nødt til at finde en inden jul, da hans mor, der er lidt af en luksushippie og livsnyder, slet ikke gider endnu en alenejul med Kasper.

Bundreelle Kasper2412 ringer hver hverdag i december til en profil, han har fundet på nettet, og må dagligt kæmpe sig igennem samtaler med profiler som ’partytøzen 27’ og ’robust festryger’. Det bliver nemt akavet og pinligt (og sjovt) - især når kvinderne bag profilerne ofte har nogle ret specielle personligheder. Ikke desto mindre gennemlever Kasper situationer, som vi alle kan identificere os med. For hvordan dumper man nogen på en pæn måde? Og hvad gør man, når man ikke kan få et ord indført, eller når der er pinligt stille i den anden ende af røret?

Laus Høybye har hovedrollen i Kasper2412’s menneskelige kommunikationskaos. Han er i dag 25 år og er fortsat ad skuespillervejen - til sommer er han færdiguddannet som skuespiller fra Skuespillerskolen ved Odense Teater. Kasper2412 er således et skridt i en ny retning i Laus’ karriere.

"Konceptet omkring årets julekalender på P3 tiltaler mig meget. Det giver et tidstypisk billede på singlekulturen, som jeg tror at vi alle kan nikke genkendende til - det akavede, det pinlige, og presset fra omgivelserne. Endvidere er det første gang at jeg kaster mig ud i satiregenren, og det er en udfordring, som jeg glæder mig rigtig meget til", siger Laus Høybye.

Lytterne kan i hele december se, hvordan det går Kasper i et netunivers, der bliver opbygget på P3s hjemmeside, og som får premiere 1. december. Her finder man datingportalen, hvor man kan læse Kasper2412’s breve og profil. P3s datingunivers rummer selvfølgelig også alle profilerne på Kaspers dates og meget mere.

Når Kasper at finde en kæreste inden jul? Det kan lytterne finde ud af mandag-fredag kl. 7.50 og 16.45. Første gang 1. december.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -