Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Programtilskud for 34 mio. kr. uddelt
Tirsdag 20. november 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Kulturministeriets Radio- og tv Nævn godkendte på dets møde den 22. oktober fordelingen af programtilskuddet for 2002 til lokale radio- og tv-stationer - denne gang på intet mindre end 34 millioner kr., heraf dog kun 13.5 mio. kr. til lokalradio. Fordelingen har været omgæret af stor hemmelighedskræmmeri og først i går mandag blev en oversigt over, hvem der har fået del i de mange penge offentliggjort. Sædvanen tro er det de socialdemokratiske fagforenings-radioer i København der indkasserer store beløb. Alene musikradioen Station Amager skovler – i kraft af flere proforma sendetilladelser - over 700.000 kr. ned i pengetanken hos Bent Hansen i det socialdemokratiske Kommunikations Centret. I alt var der denne gang en check på over 2.5 mio. kr. til Bent Hansen.
Som sædvanligt er det KommunikationsCentret på Hammerhusgade i København Ø, der er topscorer når der hentes bidrag til lokalradio fra de offentlige kasser. Denne gang blev det til i alt 2.538.550 kr. inkl. de 600.000 kr. i basistilskud, der blev udbetalt tidligere i år. Hertil skal lægges knap 300.000 kr. i uddannelsestilskud. kr. Sidste år indkasserede den tidligere elektriker og fagforeningsmand, Bent Hansen, i program- og basistilskud 3.064.850 kr.

En af de særligt givtige "radiostationer" har været Station Amager, der formelt består af fire eller fem sendetilladelser, og Bent Hansen har søgt og opnået tilskud til dem alle. I alt 700.000 kr. er det lykkedes at hente fra Kulturministeriets tilskudsmidler i programtilskud til denne station, hvis udsendelsesflade består af non-stop musik, samt nogle genudsendelser af faglige interviews, som i forvejen sendes på Station København (102.9) og Radio Storkøbenhavn (92.9). På hjemmesiden www.stationamager.dk er man dog så flinke at oplyse, at der kommer en live studievært på hverdage 12-14 som spiller Top100-hits.

Listen over socialdemokratiske sendetilladelser med adresse i Hammershusgade 15 er lang og omfatter bl.a.: Station København, FTF-København, FTF-Frederiksberg (MetroFM), Radio Storkøbenhavn., Somali Radio, Dobre Vibracije (Gode Vibrationer), Amagerfrekvensen, Glade Lytteres Lokalradio, Station A, Tårnby Lokalradio, Gentofte Lokalradio (GLR), Station Hillerød/Mega Aften samt tv-stationen Station Øresund.

Største tilskud pr. sendetime-kvotient finder vi i år også i KommunikationsCentret. Gentofte Lokalradio får 98.800 kr. i programtilskud for kun at sende 3 timer om ugen.

Formand for lokalradionævnet i København udtalte for to år siden i månedsbladet Press, at for ham at se så handler fagbevægelsens hamstring af sendetilladelser ikke om at få et talerør for politiske budskaber. Det er faktisk det mindste af det hele. "For mig at se handler det om penge. Og det kan være en ganske givtig forretning det her", fastslog Hans Thustrup Hansen.

Der er dog også andre der er kreative. Et interessant eksempel er de ingeniørstuderendes radio, XFM, som i hjemkommunen Lyngby-Tårbæk kan se frem til 285.357 kr. i programtilskud – bl.a. til at sende morgenradio. XFM København, som sender nonstop musik og samsender morgenfladen med Lyngby, vil få et programtilskud på 342.000 kr. – bl.a. også til morgenfladen!

Derudover er der sædvanen tro flere kommercielle stationer, der har etableret ikke-kommercielle aften og natflader, hvortil der så meget behændigt hentes lidt tilskud til driften fra Kulturministeriet.

Naturligvis er der også en række selvstændige græsrodsradioer, interesseradioer og "rigtige" lokalradioer, der opnår støtte – men man kan selv få studere tallene nærmere på en række hjemmesider:

Oversigten over hvem der har fået hvor meget i programtilskud kan ses her:
www.kulturtilskud.min.dk/puljer/radio/spprog02_f.htm

Vil man også lægge Basistilskud 2002 oven i, skal man bruge flg.:
Basistilskud 2002 for Radio- og TV-stationer på Sjælland:
www.kulturtilskud.min.dk/puljer/radio/spbassj02.htm
Basistilskud 2002 for Radio- og TV-stationer på Lolland/Falster/Bornholm:
www.kulturtilskud.min.dk/puljer/radio/spbasoer02.htm
Basistilskud 2002 for Radio- og TV-stationer på Fyn:
www.kulturtilskud.min.dk/puljer/radio/spbasfyn02.htm
Basistilskud 2002 for Radio- og TV-stationer i Jylland:
www.kulturtilskud.min.dk/puljer/radio/spbasjyl02.htm
- og hertil kommer så oven i hatten uddannelsestilskud 2002, som er tilgængelig på www.radionyt.com i Nyhedsarkivet under 5. juni.

Vil man virkelig have noget at sammenligne med, bør man se nærmere på tilskuddene for indeværende år, 2001:
Basistilskud 2001 for Radio- og TV-stationer på Sjælland:
www.kulturtilskud.min.dk/puljer/radio/spbassj_f.htm
Programtilskud 2001 for Radio- og TV-stationer på Sjælland:
www.kulturtilskud.min.dk/puljer/radio/spprsj_f.htm
(og nu forkortes introen lidt:)
Basis 2001, Lolland/Falster/Bornholm
www.kulturtilskud.min.dk/puljer/radio/spbasoer_f.htm
Program 2001, L/F/B www.kulturtilskud.min.dk/puljer/radio/spproer_f.htm
Basis 2001, Fyn www.kulturtilskud.min.dk/puljer/radio/spbasfyn_f.htm
Program 2001, Fyn www.kulturtilskud.min.dk/puljer/radio/spprfyn_f.htm
Basis 2001, Jylland www.kulturtilskud.min.dk/puljer/radio/spbasjyl_f.htm
Program 2001, Jylland www.kulturtilskud.min.dk/puljer/radio/spprjyl_f.htm

Og så har dette kun handlet om radio. Langt de største tilskud går til de ganske få lokal-tv stationer, der især i København gemmer sig under et utal af forskellige sendetilladelser. Her er det igen den københavnske fagbevægelse der er topscorer.

[Tal vedr. Bent Hansens stationer er korrigeret 21/11/2001. Det viser sig, at "Øen Amagers Lokalradioforening" ikke er en del af Bent Hansens radioimperium, men en dæksendetilladelse for den uafhængige Amagerlands Lokalradio, der dermed også indtræder i de "kreative" lokalradioers række].


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -