Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Europæisk radio på vej til 'Radiodays Europe' i København
Onsdag 3. februar 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Så er billetterne til Radiodays Europe, der afholdes 18. - 19. marts, sat til salg.
Da den danske radiobranche for næsten 10 år siden tog initiativet til at lave en tværgående radiokonference for hele branchen, var der næppe mange der troede, at konferencen skulle få sig en europæisk søster. Men det bliver en realitet når en række innovative personer indenfor europæisk radio, slår dørerne op for Radiodays Europe i DGI Byen i København torsdag den 18. og fredag den 19. marts 2010. Konferencen åbnes af to store navne i europæisk radio: BBC's radiodirektør Tim Davie og NRJ's Christoph Montague.

"Radiodays Europe (RDE) er det årlige samlingspunkt for ledere, program-folk og -udviklere, salgschefer mv. indenfor både public service og kommerciel radio samt radiorelaterede brancher og selskaber. Programmet dækker bredt – der er fokus på redaktionel, teknologi og kommerciel udvikling. Man får et stærkt indblik i medieudviklingen og RDE er en glimrende anledning til, at alle ledere indenfor radio – fra redaktionschefer til bestyrelsesmedlemmer i selskaberne – får et overblik over de aktuelle trends i et mangfoldigt europæisk medielandskab," fortæller chefredaktør for P3, P4 og Digital Radio i DR, Ole Mølgaard, der er DR's repræsentant i bestyrelsen for Foreningen Radiodays Europe, der står bag arrangementet.

Det er lykkedes projektlederne bag konferencen at skabe et stærkt program, der tager afsæt i en lang række af de udfordringer radio som begreb, står overfor.

'Hvordan ser fremtiden ud for radio'– det giver BBC’s radiodirektør Tim Davie og Radio NRJ Internationals topchef Christoph Montague deres bud på.

Hvordan ser fremtiden ud for radio i bilerne? Det kommer en række ledende eksperter fra Tyskland og giver deres bud på anført af udviklingschefen fra BMW.

Sony Ericssons udviklere kommer med et bud på, hvordan fremtiden ser ud med radio på mobiltelefonerne – både når det gælder forretningsmodeller som indhold og distribution.

Programmet byder på flere end 20 sessions på halvandet døgn og kommer vidt omkring. Fra at lære networking i form af 'speeddating' over trends indenfor morgenshows leveret af holdet bag Chris Moyles på BBC One, Global Trend Watch Worldwide Radio, Hybrid Radio, New formats, How to boost commercial sales!, New creativity for online delivery, Seven Secrets of Creative Radio, Radio social media and user-generated content, Audience Measurement, Production and branding mv.

Det er lykkedes at få en lang række organisationer til at bakke op blandt andre EBU, AER (4.500 kommercielle radioer i Europe), EGTA (kommercielt reklamesalg i hele Europa), Radio Academy (UK), Medientage (D), RAB (Benelux), RAB (Slovenien), BCI (D) og mange flere.

Det er planen, at Radiodays Europe skal afholdes i København i 2010 og 2011, hvorefter arrangementet skal afvikles i en anden europæisk hovedstad. Sekretariatet ligger i DR Byen og Christian Kjeldsen udgør det danske ben i den daglige ledelse.

Der er 300 billetter til salg til arrangementet. De første 85 billetter blev solgt den første uge.

Man kan læse meget mere på www.radiodayseurope.com


Foto: BBCs radiodirektør Tim Davie åbner Radiodays Europe - sammen med NRJ's Christoph Montague. (Foto: © BBC 2009)


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -