 UGENS KLUMME: DRs bestyrelsesformand Michael Christiansen har fuldstændig ret, når han forsvarer P2s helt særlige berettigelse på FM-båndet. Der er mange argumenter for, at P2 skal fortsætte i æteren.
- P2 er den eneste kanal, der sender klassisk musik.
- P2 har en lytterprofil, der adskiller sig afgørende fra andre radiokanaler ved primært at henvende sig til de ældre lyttere over 50 år, som ikke betjenes af radiokanalerne med popmusik.
- DR har netop fået udbygget sine rammer for klassiske koncerter med det fantastiske koncerthus.
- Man har udvidet de klassiske orkestre og forbedret de tekniske muligheder for at transmittere koncerterne.
- Dertil kommer transmissioner af koncerter med landsdelsorkestrene og Det kongelige Kapel.
Derfor er det rigtigt set af Michael Christiansen, at det vil være en ”alvorlig public service-forringelse af radioområdet”, ”hvis man vil erstatte det med udenlandsk popmusik”.
Også de kommercielle aktører går galt i byen, når de foreslår, at P2 og klassisk musik skal flyttes over på DAB pga. de lave lyttertal. DAB er ikke egnet til klassisk musik pga. forringet lydkvalitet, mange ældre P2-lyttere vil blive afskåret fra at kunne modtage kanalen, og endelig må det være et bredt politisk krav, at der skal være plads til klassisk musik på FM.
Imidlertid blander Michael Christiansen m.fl. to forskellige ting sammen, når man taler om P2 i forbindelse med spørgsmålet om den fjerde radiokanal. P2 er DR’s oprindelige musikkanal, der blev lanceret i 1950’erne som supplement til talekanalen P1. Der har været sendt klassisk musik og traditionsrige torsdagskoncerter i årtier. Over hele Europa har det fra FM-båndets fødsel været en primær public service forpligtelse at afsætte plads på FM-båndet til klassisk musik. DR valgte så i 1960’erne – på ruinerne af Radio Mercur – at supplere P1 og P2 med den tredje radiokanal, P3, der skulle sende popmusik for de unge.
I løbet af 1990’erne udsættes DR for voksende konkurrence fra de succesfulde kommercielle lokalradioer, der efterhånden udvider paletten med to popmusikformater målrettet henholdsvis de yngre og de ældre lyttere. For at begrænse lytternedgangen ønskede DR i slutningen af 1990’erne at få adgang til den ledige, fjerde landsdækkende radiokanal, så man ligesom de kommercielle kan målrette P3 til de unge – og en ny kanal, P4, til de ældre lyttere. Og samtidig kunne DR fastholde sit monopol på landsdækkende radio ved at sætte sig på samtlige 4 radiokanaler. Men i den ophedede politiske debat, hvor de borgerlige ønskede et monopolbrud via FM4 – og venstrefløjen ønskede at fastholde DR-monopolet med FM4 – var det naturligvis ikke politisk klogt af DR at bede om den sidste ledige landsdækkende radiokanal med det formål at sende endnu mere popmusik. Derfor foretog man den snedige manøvre, at lade P4-regionerne med popmusik for de voksne lyttere få en del af sendetiden på den traditionsrige klassiske P2-kanal på bekostning af sendetid til den klassiske musik. Og derfor bad man om en NY radiokanal, for igen at få fuld plads til klassisk musik. Eller rettere: få en fuld sendeflade til popmusik til de voksne lyttere med P4-kanalen på det gamle P2-sendenet. Manøvren lykkedes som bekendt, men DR fik kun rådighed over den fjerde radiokanal for en 8 årig periode, der altså udløber i denne måned.
I mellemtiden har P4-regionerne så fået lov at komme til verden på en lånt P2-kanal for en 8 årig periode, mens den klassiske musik i en begrænset periode flyttede til den nye FM4-kanal. Det lykkedes for DR med den ekstra popkanal at bremse lyttertabet til de kommercielle radioer – og endda genvinde noget af det tabte. Omvendt har DR-monopolet på landsdækkende radiokanaler medført, at der aldrig er skabt et marked for landsdækkende radioreklame, som det kendes fra alle andre vestlige lande som f.eks. Norge, Holland og Storbritannien. Fraværet af en rigtig landsdækkende kommerciel radiokanal, der kan høres i god DR-kvalitet i hele landet, har skabt økonomiske problemer for alle de kommercielle aktører, der fortsat kæmper med utilstrækkelige lyttertal og reklameindtægter som konsekvens af de stærkt mangelfulde dækningsforhold.
Derfor er det i dag igen blevet aktuelt at inddrage den fjerde landsdækkende radiokanal i bestræbelserne for at bryde DR-monopolet på landsdækkende radio, i forbindelse med udløbet af DRs midlertidige sendetilladelse til kanalen. Det svarer til den norske model, hvor man også har brugt den fjerde landsdækkende radiokanal til et brud på statsmonopolet, suppleret med en femte radiokanal, der dækker en del af Norge.
Når DR igen skal ”nøjes” med de 3 landsdækkende radiokanaler, så vil udgangspunktet være, at P2 og den klassiske musik naturligvis skal flytte tilbage til den oprindelige placering på FM-båndet, hvor man har sendt siden 1950’erne. Og at den tilflyttede P4-popmusik må fraflytte den oprindelige P2-kanal. Dermed skal der i praksis ske en genforening af popmusikken på P3, hvor også regionalradioerne hører mest naturligt hjemme i et univers med begrænset plads på FM-båndet. DR kan så vælge at udbyde en ekstra popkanal på DAB, som DR jo ønsker at styrke udviklingen af. Det skal naturligvis ikke være den klassiske musik, der efter mere end 50 år skal fjernes fra FM-båndet, og med Michael Christiansens ord ”erstattes af udenlandsk popmusik”.
Imidlertid er vi så heldige, at der i virkeligheden er RIGELIG PLADS til alle på FM-båndet. Den store re-planlægning af FM-båndet vil give plads til: 4 landsdækkende radiokanaler, 7 næsten-landsdækkende radiokanaler og 1-4 sendemuligheder i hvert lokalområde. Dermed er der plads nok til, at DR kan fastholde hele 4 radiokanaler med de nuværende programprofiler, der er plads til de nuværende lokale og regionale kommercielle radiokanaler – OG der er plads til flere nye næsten-landsdækkende radiokanaler, så også helt nye aktører kan få plads på radiomarkedet.
Det er allerede aftalt i medieforliget, at ”aftalepartierne er enige om at gennemføre den allerede igangsatte replanlægning af frekvensanvendelsen på FM-båndet”. Derfor er det bare om at komme i gang! Nu!
Regeringen kan uden videre igangsætte den store re-planlægning, uden at S og SF kan modsætte sig. Og hvis S og SF endda spiller konstruktivt med på at gennemføre et hurtigt udbud af de nye kommercielle kanaler på optimale vilkår uden snærende programkrav – så kan regeringen jo til gengæld give den passende modydelse, at lade DR beholde den fjerde radiokanal mens re-planlægningen bliver gennemført i løbet af 2009. Med hurtige politiske instrukser til Telestyrelsen og effektiv styring af udbudsprocessen, bør vi alle kunne åbne for FM-radioerne den 1. januar 2010 og opleve et mangfoldigt radioudbud, hvor der er rigelig plads til både DR og de kommercielle radiostationer.
- - -
Kasper Krüger (35) er cand. polit. fra Københavns Universitet med speciale i det kommercielle radiomarked. Fra 1988-1991 studievært mm. på Radio New FM, Radio Weekend og Folkets Radio. Derefter Radio Uptown/Radio 2. Politisk sekretær for Venstres folketingsgruppe 1994-1999. Siden 1998 folketingskandidat for Venstre, og valgt som 1. suppleant ved tre valg. Fra 2000 adm. direktør for Sky Radio A/S (en del af News Corporation) fra etableringen i Danmark; i dag består aktiviteterne af den verserende retssags mod den danske stat vedr. dækningsproblemer for FM5. Fra 2006 tillige selvstændig konsulent og rådgiver for danske og internationale mediehuse. Er endvidere DJ til firmafester og privatfester samt aktiv i CEPOS.
|
