Voice, Sky, NRJ & Uptown: Vi sender ikke ulovligt
Tirsdag 17. september 2002
Af Karsten Jensen |
| |
Som vi refererede i søndags, har en anonym programchef til Ritzau udtalt, at de fleste kommercielle radiostationer bryder loven og sender med langt kraftigere sendestyrke end tilladt. Den anonyme programchef brugte The Voice, Sky Radio, NRJ og Uptown som eksempler, men de siger alle samstemmende til radionyt.com, at de ikke bryder loven.
The Voices direktør Henrik Knaack udtaler til radionyt.com, at man ikke bryder loven og at The Voice sender lovligt ligesom han er klar til at gå i dialog med den anonyme programchef, hvis den anonymes påstand dokumenteres.
På spørgsmålet om ikke det er sandt, at det er en offentlig hemmelighed, at danske radiostationer sender for kraftig er Knaacks eneste kommentar et overraskende: ’nå!’.
Sky Radio var som bekendt også en af stationerne, der var nævnt i Ritzaus meddelelse, men Kasper Krüger, direktør Sky Radio, siger:
- Vi sender ikke ulovligt, og vi sender fra en god position og en forstyrrelses-fri frekvens. Vores vertikale antennesystem er målrettet bilisterne, som i nogle tilfælde kan høre os meget langt væk. Til gengæld er det vanskeligt for lyttere i Værløse (få kilometer fra senderen) med vandrette antenner at modtage vores program.
Kasper Krüger fortæller, at han ikke konkret kender til nogen, der sender med for mange watt, men siger:
- Jeg har hørt rygter om, at mange sender kraftigere end tilladt og jeg har fuld forståelse for de stationer. Mange stationer ville sikkert lukke, hvis de blev tvunget til at sende med 160 W. Hvis rygterne taler sandt om, at der findes radiostationer, der sender med 10-20.000 watt er det efter min mening helt i orden. Telestyrelsen har jo stort set ikke konstateret relevante støjproblemer, og det vil jo sige, at der ingen problemer er med de udstrålede effekter. Den tidligere sag fra Sønderjylland, drejede sig ikke om for høj sendestyrke, men cirkulatorer og for dårlig afskærmning af flyenes radioanlæg. Hvis flyvevåbnet virkelig kan nedlægges af en defekt lokalradiosender, må det være flyvevåbnet, der har et problem og ikke lokalradioen. I næsten alle andre lande sender de kommercielle radiostationer med flere tusinde watt uden problemer for flytrafikken eller andre radiostationer. I Holland sender Sky Radio med 100.000 watt, ligesom Danmarks Radio her i landet sender med 100.000 watt uden problemer, argumenterer Krüger. Derfor er det simpelt hen en direkte usandhed, når det påstås, at det er et stort teknisk problem, hvis danske kommercielle radiostationer sender med mere end 160 watt.
- Sandheden er, at danske myndigheder gennem 80 år har brugt alle kneb til at forhindre privat konkurrence til Danmarks Radio. I 1996 hævdede myndighederne, at det var umuligt at hæve lokalradioernes sendestyrke fra 30 til 160 watt. I dag sender alle 160 watt, som stadig er verdens laveste sendestyrke. Myndighederne påstod ligeledes, at lokalradioerne slet ikke ville have råd til at opgradere deres sendere til 160 watt. Det svarer til, at Berlingske Tidende fik forbud mod at udkomme i mere end 100 spritduplikerede eksemplarer, fordi myndighederne ikke troede på, at Berlingske ville have råd til en bedre trykpresse.
Et andet eksempel er historien om P5, der først blev teknisk mulig for et par år siden, da det var en politisk forudsætning for, at Danmarks Radio kunne få P4. P6 opstod ved at trække 2 frekvenser ud af P5, stort set uden forringelse af P5’s dækning. Lige så grotesk er princippet om, at hver kommune skal have mindst én frekvens, der højst må sende 160 watt. Ingen professionelle radioer kan overleve, hvis de kun kan høres inden for en kommunegrænse. Derfor skal en kommerciel radio ofte bruge 20-65 frekvenser for at dække et geografisk område, der kan få økonomien til at hænge sammen.
Kasper Krüger er dog glad for, at der nu er taget hul på debatten og kalder ’sagen for vigtig’ og udtaler, at radiobranchen tørster efter en legal vej til at nå lytterne.
- I 18 år har danske kommercielle radioer levet på et illegalt grundlag. Nu når vi halvvejs legalisering med det nye medieforlig, idet selskaber nu må eje radiostationer og netværke programmer. Nu mangler vi bare, at politikerne giver radiostationerne en lovlig adgang til at kunne høres af lytterne. Den nuværende begrænsning i sendestyrken er reelt et forbud mod, at lytterne må høre de private radiostationer. Det er en meget kreativ indskrænkning i presse- og ytringsfriheden, som ikke engang de kommunistiske regimer kunne have udtænkt, siger Krüger.
- Vi skal have gjort op med den 30 år gamle frekvensplan. Alle DRs radiokanaler skal ikke kunne modtages i en kælder på en gammel og dårlig transistorradio uden antenne. Vi skal have fjernet den overbeskyttelse af DR, så vi kan åbne op for en lang række nye radiokanaler til glæde for millioner af lyttere. Danske radiolyttere har krav på at få adgang til det samme mangfoldige radioudbud, som lyttere i næsten alle andre lande har haft i mange år. De få teoretiske lyttere, som i et yderkantområde kan få lidt sus på DRs kanaler har i dag en lang række alternative kilder til DR: Internet, kabel-tv, satellit og DAB-radio, eller de kan købe en bedre radiomodtager, som ikke behøver at være dyr. Af hensyn til alarmberedskabet bør én af DRs stationer dog have fuld beskyttelse.
Og Sky-direktøren fortsætter:
- Vi bør omgående komme i gang med en ny frekvensplan, der er i overensstemmelse med virkelighedens verden. Det vil sige tættere pakning af radiokanalerne, brug af retningsbestemte sendere og kraftigere sendere, der dækker de geografiske områder, som lytterne naturligt færdes indenfor. Modellen bør tilvejebringe flest mulige landsdækkende og regionale radiokanaler. Kanalerne bør i første omgang tildeles de nuværende aktører, og eventuelle overskydende kanaler kan sælges til højestbydende. Det vil sikkert tage et par år, før den nye frekvensplan er på plads. I ventetiden bør de kommercielle radiostationer have lov at overleve ved at sende med de sendestyrker, som der ikke konstateres relevante støjproblemer med.
Kristian Høyrup, programchef på NRJ fortæller også radionyt.com, at man ikke sender ulovligt, og at NRJ overholder lovgivningen, men understreger der er brug for en debat om det her.
- Medierforliget lægger op til radiostationer må skrue op så længe de ikke forstyrrer. Der mangler en præcisering, i det nye medieforlig af sendestyrkerne. Kristian Høyrup siger, at det eventuel kunne være med en udmelding af en række 5 kW sendere. Man bliver nødt til at se på det med kommercielle øjne. Der er klart brug for en debat, slutter Høyrup.
Radio 2 / Uptowns direktør Jim Receveur undrer sig over udtalelserne fra den anonyme programchef og siger:
- Jeg ved ikke, hvor de har oplysninger fra. Faktisk er vi en af de stationer, der har haft mange besøg af Telestyrelsen, og de har aldrig fundet noget ulovligt. Direkte adspurgt på spørgsmålet om Uptown / Radio 2-familien sender ulovligt siger Receveur det tydeligt:
- Vi sender ikke ulovligt, og fortsætter.
- Vi har heller ikke fået nogen bøder eller indgået forlig med Telestyrelsen, det ville vi ellers gerne man kunne have mulighed for lyder, det smilende fra Jim Receveur, der fortæller man ikke har problemer med Telestyrelsen, bortset fra at målingerne altid skal foregå i dagtimerne.
- Det betyder, at vi skal slukke vores sendere i den vigtigste sendetid og det koster os penge.
Jim Receveur understreger, at man samarbejder med Telestyrelsen og at man helst ser et samarbejde, hvor man i fællesskab kan løse eventuelle problemer.
Hvorvidt man kan gå ud med øget sendestyrke er et politisk spørgsmål, fortæller Michael Henneberg, underdirektør i IT- og Telestyrelsen.
- Mekanikken er den, at når der er besluttet noget – politisk - beder man os om at beregne hvad man kan sende med og hvor. Og så er der en række vilkår, der skal overholdes. At DR kan sende med 100.000 watt er fordi det er koordineret efter det. Vi laver ikke reglerne om, det kan vi ikke. Vi beregner efter de mediepolitiske ønsker. Vi kan sagtens indrette frekvensspektret efter andre politiske ønsker, men sådan er loven ikke, siger Henneberg.
På spørgsmålet om lokalradioerne har frit slag til at justerer sendestyrken så længe der ikke forekommer støjklager, lyder der et klokkeklart ’nej’, fra Henneberg, der også siger Telestyrelsen ikke vil foretage sig noget oven på den seneste medieomtale.
-Det svarer til at en bilist erkender han kører for hurtigt, det får han nødvendigvis ikke nogen bøde af. Tilsvarende overvåger vi ikke alle lokalradioer. Lokalradioerne gør noget forkert ved at skrue for højt op og det må de ikke. Vi giver IKKE stiltiende accepter til, at lokalradioer kan sende med eksempelvis 20.000 watt, siger Henneberg.
- Sidste år fik IT- og Telestyrelsen 80-90 klager. Blandt andet sidste forår i forbindelse med Skrydstrup- og Karup Lufthavn. Henneberg siger, at når DR ikke forstyrrer flytrafikken er det fordi frekvenserne er afskærmet efter DR og koodineret efter DR – og ikke lokalradioerne.
- Lokalradioerne har en tilladelse, der skal overholdes, slutter Michael Henneberg. |
|
|
Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version |
|
