Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Mandag 19. november 2001
UK: BBC WS - "angreb" i stedet for "terror"
BBC World Service har besluttet sig for ikke længere at kalde angrebene på New York og Washington den 11. september for terrorisme, men for angreb. Med denne formulering vil BBC opretholde sit gode ry som upartisk, ikke mindst i den islamiske verden, fortæller Media Guardian. (AB)

Mandag 19. november 2001
Radio 3 storsatser på valgdækning
Der bliver ikke sparet på noget som helst, når fynske Radio 3 i morgen aften kl. 19.30 blænder op for en intensiv valgdækning af især de fynske kommunalvalg men også folketingsvalget. Der sendes fra en række steder over hele Fyn – bl.a. Rådhuset i Odense, Amtsgården i Odense, lokalt studie i Svendborg og så har man allieret sig med en gruppe journaliststuderende der vil lave valgdækning fra en god del af de 32 fynske kommuner. Læs mere

Mandag 19. november 2001
ABC og Alfa satser på lokal dækning
Når der i morgen afholdes Folketingsvalg samtidigt med de kommunale valg, så vil de landsdækkende elektroniske medier hovedsageligt dække Folketings-valget. Derfor satser Radio ABC og Radio Alfa i Randers endnu mere på dæk-ningen af kommunalvalget i de 13 kommuner man dækker. Læs mere

Mandag 19. november 2001
P1 sender valgaften
Folketingsvalget vil blive dækket på P1 med ”Valgaften på P1” nonstop fra 20.10 til efter partilederrunden. P1 Morgen vil onsdag morgen kl. 06.10-09.00 bringe resultater, kommentarer og analyser af Folketingsvalgets udfald. (SHN)

Mandag 19. november 2001
Regionalradioer udvider sendetid for at dække kommunalvalg
DRs ni regionalradioer vil i morgen tirsdag sende regionalt fra kl. 20 og til omkring kl. 01 for at dække valgene i kommuner og amtskommuner. Onsdag vil der, udover en intensiv dækning af valgresultaterne og konsekvenserne heraf i morgenradioen kl. 6-10, tillige blive sendt ekstraordinært allerede fra kl. 14. De forskellige regionalradioer tilbyder i øvrigt som noget nyt, at SMS’e valgresultater til lytterne. Tilmelding til denne tjeneste sker på regionalradioernes hjemmesider. (SHN)

Fredag 16. november 2001
Ny radiokanal i Århus
Lokalradionævnet i Århus og omegn har besluttet at etablere endnu en radiokanal i Århus. I øjeblikket er byens 8 frekvenser fordelt på to kanaler, men det ændres der på fra næste år, og dermed bliver der plads til en tredje. Den nye radiokanal ventes at blive en lokalt baseret kommerciel døgnkanal med hovedvægt på musik samt nyheds- og aktualitetsprogrammer. (SHN)

Fredag 16. november 2001
Ølstykke får igen lokalradio
Efter et par års stilhed på 103.6 MHz kommer der nu igen en lokal radiostation i æteren fra Ølstykke. Lokalradionævnet i kommunen har udstedt en sendetilladelse til Ølstykke Lokalradio Forening. Formand for foreningen, Bent Pedersen, siger til radionyt.com, at den nye radio, der endnu ikke har fået noget navn, vil sende populær musik for voksne mennesker mikset med lokale indslag, nyheder, sport og reklamer. Radioen starter først efter nytår. (SHN)

Fredag 16. november 2001
Norge: Sådan skal NRK spare 100 mio.
NRK skal spare 100 mio. Nkr. (93 mio. Dkr.) fordi man ikke fik den ventede licensstigning. På dødslisten står det norske kringkastingsorkester, udlandsprogrammerne, radiokanalen NRK Alltid Klassisk og nogle af NRKs distriktskontorer (regionalradioer). Læs mere

Fredag 16. november 2001
Rusland: Reklame-begrænsninger på vej
Den russiske Duma har vedtaget at der nu skal være regler, der begrænser radio- og tv-stationers muligheder for frit at sende de reklamer de har lyst til, oplyser MediaNetwork. Der kommer et loft for, hvor mange reklamer der må sendes og f.eks. bliver det forbudt at sende den samme reklame mere end én gang pr. kvarter. (SHN)

Fredag 16. november 2001
USA: Sirius i luften til februar
Mens rivalen XM Satellite Radio gik i gang i september og netop nu er blevet landsdækkende, så vil Sirius Satellite Radio først begynde at sende den 14. februar – og da kun i visse dele af USA; helt landsdækkende bliver Sirius først i løbet af efteråret 2002. Sirius, der kommer til at koste kunderne 12.95 USD (godt 100 kr.) månedligt, vil tilbyde 100 radiokanaler, hvoraf de 60 bliver ikke-kommercielle musikstationer. (SHN)

Fredag 16. november 2001
Ny nyhedskanal også med debat
Adm. direktør for Clear Channel i Danmark, Jim Receveur, løfter i dag i Berlingske Tidende lidt af sløret for, hvordan formatet bliver på den nye nyheds- og informationskanal som Clear Channel og Radio 2 søsætter senere på året. Indholdet i den nye reklamefinansierede kanal kommer til at bestå af fire blokke: Nyheder, erhvervsstof fra Danmarks Erhvervsradio, som for nylig er overtaget af Clear Channel Communications, sport samt debatprogrammer, hvor lytterne kan ringe ind og deltage i debatten. Der bliver ingen musik på den nye kanal. (SHN)

Torsdag 15. november 2001
Radio Hirtshals ansætter sælger
Indtil nu er opgaven med at sælge radioreklamer for Radio Hirtshals blevet varetaget af Henrik Ledet og Niels Viberg ved siden af deres andre opgaver som journalister og studieværter – og det er gået ganske godt. Så godt at de ikke længere selv kan nå det hele, og derfor har radioen pr. 15. november ansat en ny sælger. Det er den 31 årige Malene Aagaard, der tidligere har arbejdet på bl.a. Lokalradioerne i Brønderslev, ANR Hjørring og Radio 2. (SHN)

Torsdag 15. november 2001
UK/Irland: SRH køber Today FM
Scottish Radio Holdings (SRH), der i forvejen ejede 24 % af den irske landsdækkende kommercielle irske radiostation Today FM, har nu købt de resterende 76 %. Prisen oplyses som 36.4 mio. pund (430 mio. kr.). Today FM – eller ”Radio Ireland Ltd.” som selskabet bag radioen hedder – blev lanceret i 1997 og har givet overskud siden 2000. Sidste år havde man et overskud på 7.8 mio. irske pund (74 mio. kr.). (SHN)

Torsdag 15. november 2001
Flere ændringer i radioudbud på kabel
Det er tre uger siden TDC offentliggjorde hvilke tv-stationer der kommer på TDCs kabelnet fra januar 2002. I dag blev det så kendt hvilke radiostationer det drejer sig om. Ind kommer Radio 2’s nye nyhedskanal, en ny jazz kanal og de tyske kanaler Klassik Radio og NDR3. Ud ryger pop-kanalen BBC Radio One og Otto Reedtz-Thott kanalerne "Gold FM" og "Klassisk Program 1". Læs mere

Torsdag 15. november 2001
Fortsat stor pengestrøm fra TDC
I år betaler TDC omkring 37 mio. kr. til Radio 2, Sky Radio, The Voice/Pop FM samt Otto Reedtz-Thott for at måtte distribuere disse stationers radioprogrammer til de 700.000 husstande der er tilsluttet TDC Kabel TV. Det beløb vil Ulf Lund fra TDC ikke bekræfte og han vil heller ikke sige, hvorvidt dette beløb næste år stiger eller falder, da det er en forretningshemmelighed. Men Ulf Lund bekræfter at der fortsat vil blive betalt betydelige beløb, der antageligt har en afgørende betydning for de fire’s økonomi. (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -