Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Henvendelserne til DR er steget markant
Mandag 11. september 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Telefonerne har ringet oftere, og antallet af henvendelser til DR på mail er også steget markant det seneste halve års tid. Det fremgår af den tredje halvårlige rapport fra DRs lytter- og seerredaktør.
Efter et par år med tilbagegang er henvendelserne til Lytter- og Seerkontakten (LSK) i DR igen vokset kraftigt det seneste år. Alene i første halvår af 2006 blev der registreret godt 49.000 henvendelser om programmer og tjenester - det er 19 procent flere end halvåret før. DRs enheder og redaktioner mærker også, at flere kontakter DR. Hos DR Nyheder har man oplevet en stigning på 22 procent til cirka 11.000 på det halve år. Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

"Den klare vækst skyldes de mange emner, der har skabt opmærksomhed og debat. De spænder lige fra dækningen af de store sportsbegivenheder som EM i håndbold og VM i fodbold til de mange debatter i forbindelse med Muhammed-tegningerne og til kontroversielle udsendelser. Samtidig sender DR på stadig flere måder, og det giver også anledning til mange spørgsmål og reaktioner," noterer lytternes og seernes redaktør, Jacob Mollerup.

Langt de fleste henvendelser er positive - det gælder fortsat cirka ni ud af ti. Den store gruppe er lyttere og seere, der gerne vil vide mere om bestemte programmer, hvem der spillede, om en udsendelse bliver genudsendt og så videre. Der kommer også et rigt udvalg af ideer og ønsker. Dem fik DR for eksempel næsten 3.700 af i første halvår af 2006.

Omkring 10 procent af alle henvendelser er kritiske, og halvårsrapporten har en særlig gennemgang af de 22 temaer, der har givet flest klager.

Dækningen af Muhammed-krisen gav mange kritiske henvendelser, men med meget forskellige fortegn. Blandt andet var der folk fra alle fløje i konflikten, der fandt, at dækningen havde favoriseret "modparten2. Med på listen er også kritik af en overdramatiseret dækning af fugleinfluenzaen og indsigelser mod brugen af skjult kamera på Fælledgården.

Når det gælder programlægningen, var det blandt andet de mange flytninger af udsendelser for børn, der gav kritik. Manglende information om serieforløb og for mange genudsendelser kom også med på kritikkens top-20. Og på tekniksiden handler kritikken blandt andet om netbrugere, der har svært ved at få net-tv og net-radio til at fungere optimalt.

"Set i forhold til tusindvis af udsendelser og millioner af brugere er mængden af kritik ikke alarmerende. Men gennemgangen af de mange emner og debatten om DRs konklusioner og opfølgning er en meget nyttig og lærerig proces", siger Jacob Mollerup.

Alle, der får et afvisende klagesvar fra DR, skal, når det handler om brud på DRs programetik, have en klagevejledning. Når det gælder medvirkende, skal der typisk gives klagevejledning til Pressenævnet. I alle andre tilfælde - og det er langt de fleste, skal der gives klagevejledning til DRs lytter- og seerredaktør.

I første halvår 2006 blev der imidlertid kun givet 20 klagevejledninger mod 38 i andet halvår af 2005.

"Niveauet er helt uholdbart og en underminering af det vedtagne ankesystem. Derfor er jeg glad for, at generaldirektøren nu har grebet ind og indskærpet pligten til at give klagevejledninger over for alle chefer," siger Jacob Mollerup.

I løbet af efteråret bliver det væsentligt mere brugervenligt at kontakte Lytter- og Seerkontakten i DR og også at indgive klager på www.dr.dk/omdr. I forbindelse med den lettere klageadgang er det også aftalt at lave en informationskampagne om DRs klagesystem og muligheden for at anke.

Man kan se lytter- og seerredaktørens rapport og beretning på dr.dk. Rapporten findes på adressen www.dr.dk/omdr/pdf/Henv_rapp_1_06.pdf, mens beretningen kan ses på www.dr.dk/omdr/pdf/Beretning_1_06.pdf



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -