Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


P4 ignorerer dansktopmusik
Tirsdag 23. september 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
"Om de spiller Dansktop? Gu' gør de ej! De burde skamme sig. Og deres svar til dig, som kommer fra pressen, er lodret løgn. Jeg har siddet til møde med dem, hvor de direkte har sagt, at lyttere over 50 – dem der ofte hører Dansktop – rager dem et stykke. Og når de siger, at de spiller Dansktop, så er det ofte bare almindelig pop, de så påstår er Dansktop." De ophidsede ord kommer fra Dansktoppens ellers så elskværdige grand old man, Keld Heick. DR's neglicering af dansktop-genren bringes nu op i DR's bestyrelse.
I denne måned er det 40 år siden, DR lancerede Dansktoppen. Det skete for at imødegå den daværende udenlandske dominans indenfor populærmusikken. Dansktop-genren var kendetegnet ved lettere popmusik - sange som alle kunne synge med på. Stilistisk var det nærmest en blanding af tysk og svensk slager-musik samt amerikansk country.

Men dansktop-musik har aldrig og er fortsat ugleset 'på bjerget'. Dansktop-musik er bestemt ikke noget for den danske rock-elskende kulturelite bestående af musikjournalister og anmeldere.

Henrik Smith-Sivertsen, ph.d. i Musikvidenskab fra Københavns Universitet og forsker i Dansktoppen, siger til Berlingske Tidende, at dansktop-musik er "knaldgodt håndværk, men kunst er det ikke, og det har dens udøvere heller aldrig påstået".

Der er ingen tvivl om, at dansktop-musik har en endog meget bred appel. Derfor undrer det Henrik Smith-Sivertsen, at DR ignorerer dansktop-musikken.

"Det ser ikke godt ud," siger han. "Men det hænger sammen med de folk, der lægger Danmarks Radios musikprofil. De tilhører jo ikke den del af befolkningen, som er blevet ude på landet, men til den del som er flyttet væk. Og de definerer sig i modsætning til det, de kommer fra – herunder musikken i Giro 413 og musikken til byfesterne. Det er efter min mening derfor, der er så meget modstand i forhold til dansktop på DR, selvom der altså er et stort behov hos rigtig mange licensbetalere. Men genren er nu engang vant til at møde modstand, og vil helt sikkert overleve. Med eller uden DR's hjælp."

Det var Keld Heick der startede diskussionen i Berlingske Tidende sidste uge. Her konstaterede han, at P4 aldrig spiller dansktop-musik og at man i DR end ikke gider lytte til nye dansktop-udgivelser.

Det blev pure afvist af udviklingschef i DR Ole Mølgaard, der udtalte, at der spilles "masser af dansktop-musik" på P4.

Ole Mølgaard kunne dog iflg. Berlingske ikke dokumentere påstanden om den megen dansktop-musik på P4 ved at fremsende spillelister til avisen.

Keld Heick kunne så til gengæld dokumentere, at han havde ret. I DR2-programmet Deadline kunne Keld Heick oplyse, at DR P4 i løbet af 14 dage kun havde spillet i alt 4 dansktop-numre.

Ole Mølgaard fremhæver navne som Busborg, Souvenirs og Marianne van Toornburg - som han opfatter som den "fornyede del af dansktoppen". En vurdering som Mølgaard dog står ret alene med.

Marianne van Toornburg, der som tidligere medlem af Sweethearts præcis ved, hvad dansktop er, siger rent ud, at det er forkert hvad Ole Mølgaard siger. "At kalde mig for dansktop er forkert, og det ligner et forsøg på at dække sig ind på falsk grundlag. Og jeg vil altså ikke være alibi for P4 . De må simpelthen finde ud af, hvad de vil være, og melde rent ud," siger hun til Berlingske.

Udviklingschef Ole Mølgaard afviser også Marianne van Toornburg - ligesom Mølgaard heller ikke mener, at der er hold i forsker Henrik Smith-Sivertsens ord.

Mølgaard siger til Deadline, at DR rent faktisk spiller mere dansktop-musik end nogensinde før. Han siger, at der nu er hele to kanaler, der kun sender dansktop: 'DR Dansktoppen' og 'DR P4 Danmark' - og fastholder i øvrigt, at P4 spiller "den fornyede del af dansktoppen'.

Keld Heicks frontalangreb mod DR har nu fået bestyrelsesmedlem Katrine Winkel Holm op af stolen. Hun siger til Berlingske Tidende:

"Det er da virkelig fisefornemt, hvis det er sandt, at DR's folk ikke engang hører de dansktop-plader, de får tilsendt".

Hun er selv P4-lytter, og siger, at "der altså ikke er ret meget dansktop, og når den endelig er der, er det jo den dårlige slags."

Katrine Winkel Golm fortsætter: "Det kunne jo ligne en måde, hvorpå man langsomt fjerner genren fra kanalen. Hvis det er tilfældet, er det da meget problematisk."


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -