Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Stor usikkerhed om FM5
Mandag 12. november 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
To af de markante og ventede bydere på den 5. landsdækkende radiokanal - Sky Radio og Radio 2 - var ikke med, da der på RadioDays i går søndag blev holdt "valgmøde" om FM5, men de fire der var med på mødet var generelt enige om, at der er voldsom usikkerhed om, hvordan udbuddet af FM5 vil blive udformet. Det blev derfor en diskussion baseret mest på gætterier, men der blev dog løftet en flig af de forskellige mulige aktørers tanker og bagtanker.
Usikkerhedden om FM5 går først og fremmest på, hvordan den nye radiokanal skal leve op til forligsaftalens bestemmelser om en nyhedsformidling på niveau med DR - og ikke mindst hvordan dette skal kombineres med, at kanalen skal gå til den højest bydende.

Lasse Bolander fra Berlingske Officin fastslog, at de vil være at finde blandt byderne på den nye kanal. Man vil ikke lave en popkanal, men først og fremmest en radio med fokus på nyheder. Han pegede på at man samlet råder over godt 700 journalister i Danmark og udlandet, og at man dermed langt bedre, mere effektivt og desuden mindre omkostningstungt vil kunne producere den nye radiokanal.

Skulle Berlingske få den 5. kanal vil der dog også være musik, og Bolander erklærede at det mest ville være "mainstream musik i stil med P3, Radio Uptown og Voice". Samtidigt ville nyhedsformidlinge mest skulle være i stil med den der kendes fra P1 og P4.

Ordstyrer og medieforsker Per Jauert lagde ikke sjul på, at han undrede sig over, hvordan man kunne forestille sig at skifte lytterne ud hele dagen igennem - når nyhederne blev leveret til én målgruppe og musikken til en anden. Det kunne Bolander dog ikke svare på.

TV 2 var i panelet repræsenteret ved økonomidirektør Peter Parbo og han slog fast, at TV 2 har to hovedbegrundelser for at søge FM5. For det første tror man at man vil kunne matche DR og for det andet er man sikre på, at der vil kunne laves en god forretning på det.

Får TV 2 den nye kanal vil man især satse på målgruppen 20-50 år, og man vil lave et mix af det bedste, der i forvejen kendes fra DR.

Parbo pegede på, at det er et væsentligt aspekt i forbindelse med udbudsrunden, at det gøres klart om FM5 bliver den eneste landsdækkende kommercielle station eller om der måske kommer andre i den 8 års periode koncessionen gælder.

Adm. direktør i Nordisk Radio Reklame, Eric Hansen, gav ikke mange detaljer om, hvordan buddet fra SBS ville komme til at se ud, men sagde at det nok nærmest ville blive en mellemting mellem P3, Radio 2 og The Voice.

Niels Langkilde fra MTG var - i modsætning til de tre andre - ikke så sikker på, at MTG ville være blandt byderne til den nye kanal. Man vil først se udbudsbetingelserne, og Langkilde lagde ikke skjul på en vis skepsis over, hvilke betingelser myndighedrene vil kunne finde på at stille. I hvert fald er det afgørende, at man ikke begår de samme fejl som i udbuddet af FM4, sagde Langkilde og pegede især på spørgsmålet om, hvorvidt der kan ske ændringer i programfladen efter udstedelse af tilladelsen.

Langkilde sagde endvidere, at MTG vil være parate til at indgå i alliancer med andre, når eller hvis man søger FM5.

De fire deltagere i panelet på RadioDays var enige om, at penetrationen bliver meget afgørende for, hvor meget den nye kanal bliver værd.

Og et bud på hvor mange kroner FM5 skulle koste var der ingen der turde sige noget om. Der var dog en ret positiv stemning overfor muligheden af, at der i stedet for et fast beløb, skulle betales en årlig procentvis del af omsætningen.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -