Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR går fra mellembølge til langbølge
Torsdag 16. juni 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR lukker den 250 kW kraftige mellembølgesender på 1062 kHz i Kalundborg, for i stedet at tage en helt ny langbølgesender i brug på 243 kHz - men kun med en styrke på 50 kW. Der vil blive sendt det samme på langbølge som hidtil på mellembølge - nemlig vejrmelding, meddelelser til skibsfarten og morgengymnastik.

DR lukkede den 300 kW stærke langbølgesender på 243 kHz i februar 2007, og siden da har frekvensen kun været anvendt sporadisk til prøveudsendelser i DRM. Men fra og med i dag er 243 kHz blevet taget i brug igen med AM-udsendelser. Det sker med en helt nyindkøbt moderne Nautel sender, der dog kun er på 50 kW. Det fortæller specialkonsulent i DR Distribution, Niels Sennicksen, til radionyt.com.

I de næste dage - frem til mandag den 27. juni - samsendes der på mellem- og langbølge, og mandag den 27. juni er det så slut med udsendelser på 1062 kHz fra Kalundborg.

Der vil fortsat kun blive sendt nogle få timer dagligt: Radioaviser, vejrmeldinger og morgengymnastik ('Krop og Bevægelse') i morgentimerne, vejrmelding og Radioavis ved middagstid samt vejrmelding og meddelelser til søfarten sidst på eftermiddagen. Overvejelserne om også at sende Morgenandagten på AM er altså ikke blevet til noget.

Målgruppen for AM-udsendelserne er langturschauffører, fiskere og fritidssejlere - og i mindre grad udlandsdanskere, der nu om dage i stigende grad lytter til DRs tilbud via nettet i stedet for.

Om årsagen til skiftet, siger DRs driftschef Puk Astrud: "Vi skifter fra mellembølge til langbølge, fordi DR nu er den eneste, der sender på 243 kHz. Langbølge har en mere stabil og bedre dækning end mellembølgekanalen, der dybest set kun rækker til Hamborg og Oslo." Da DR tidligere sendte på langbølge, blev frekvensen også anvendt i Tyrkiet, og den 200 kW tyrkiske sender i Erzurum forstyrrede DR i dele af Sydøsteuropa.

Så vidt vides stoppede den tyrkiske radio med at anvende 243 kHz i efteråret 2008.

Samtidigt med frekvensskiftet reduceres sendestyrken og dermed strømregningen. Den nye sender er dels meget svagere end de gamle, og forbruger derfor meget mindre strøm, og dels er det en moderne sender, der bruger forholdsmæssigt mindre strøm pr udstrålet kW.

DR oplyser, at DR Medieforskning har gennemført en undersøgelse, der viser, at mindre end 1,2 procent bruger AM-kanalen, men mere end halvdelen gør det sjældnere end månedligt. Undersøgelsen er dog behæftet med en vis usikkerhed. Nogle af respondenterne oplyste nemlig, at de lyttede til The Voice på AM.

Installationen af den nye 50 kW sender betyder, at der ikke bliver plads til både den gamle 250 kW mellembølgesender og 300 kW langbølgesender i bygningerne på Gisseløre i Kalundborg. Niels Sennicksen oplyser, at kun én af senderne bliver bevaret og skal fungere som reservesender.

DR har ingen planer om helt at sige farvel til 1062 kHz. DR vil søge at bevare frekvensen som en reserve-frekvens.

DRs nye sender på 234 kHz på 50 kW er den svageste langbølgesender i Europa. På langbølge anvendes der typisk sendestyrker fra 500 kW og helt op til 2000 kW. Fordelen for DR er, at ingen andre europæiske stationer sender på 243 kHz, og derfor vil rækkevidden blive god. Ulempen for DR er, at en del bilradioer, transistorradioer osv. kun kan modtage FM og mellembølge - og altså ikke langbølge. Hvor stor en andel af radiomodtagerne det drejer sig om, har DR ikke undersøgt.



Foto: Antennerne er de samme, men DR har fået stillet en helt ny langbølgesender op på sendestationen i Kalundborg. (Fotograf: Niels Dreijer)



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -