Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR lancerer DR Junior og DR Sport i 2004
Mandag 25. august 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DRs lyttere har udsigt til flere digitale radio-kanaler med tale i det kommende års tid. Søndag den 7. september åbner DR Litteratur på DRs DAB multiplex, og i 2004 bliver der også højtlæsning for de mindste, når DR lancerer en radiokanal til børn. Den går indtil videre under arbejdstitlen 'DR Junior' og vil hovedsageligt byde på børneprogrammer fra DRs righoldige arkiv. Et andet tilbud i 2004 bliver 'DR Sport'.
DR Litteratur har premiere på DAB den 7. septemner. På denne kanal vil der der 12 timer om dagen være forfatterportrætter og oplæsning af romaner, digte og noveller.

I 2004 lancerer DR så yderligere to DAB kanaler: DR Junior og DR Sport.

Tanken med DR Junior er, at forældre for eksempel kan trykke sig ind på kanalen og få historier læst højt for børnene, når de er ude at køre bil. Og det er netop i den firhjulede, at de fleste i dag har en DAB radio.

'DR Sport' bliver en særlig digital sportskanal, der kommer i et af de største sportsår længe med både OL og fodbold-EM.

Endelig bliver den allerede eksisterende kanal, 'DR Plus' allerede i år relanceret, så den fremover sender de bedste tale-programmer fra radioens P1 og P2. Hidtil har sendefladen været sammensat af udsendelser fra alle DR’s kanaler, men det har vist sig at være for bredt.

Udover DR Plus har DR syv andre radiokanaler på DAB i dag: DR Boogie Skum, DR Demokrati, DR Jazz, DR Klassisk, DR Nyheder, DR Rock og DR Soft.

”Vi startede med at lave en række musikkanaler, fordi der var stor interesse blandt lytterne for at få strengt formaterede kanaler med særlige musikgenrer. Men vi oplever også, at der er et stort ønske om bestemte tale-kanaler, og det er dem, vi især vil arbejde på at udvikle i den kommende tid,” forklarer programchef Karen Marie Zeuthen fra DR.

Forud for lanceringen af de nye kanaler, har DR - som noget nyt i digital sammenhæng - nedsat særlige diskussionsgrupper af kernelyttere, der bliver spurgt om deres lytte-adfærd. Derved håber DR blandt andet at blive klogere på, hvornår det er bedst at placere bestemte programmer, så man ikke sender de populæreste programmer, når flest er ude at købe ind eller forhindret på andre måder.

Folketinget har fastslået, at DR skal være lokomotiv og være med til at skubbe den digitale radio-udvikling i gang i Danmark. Indtil videre skønnes det at næppe over 5.000 husstande og bilejere har en DAB-radio, men Karen Marie Zeuthen tror på, at salget vil gå væsentligt stærkere i de kommende år, end det hidtil har gjort.

”De første modeller har været forholdsvis dyre, og de har været svære at få fat i. Jeg håber, at prisen på de digitale radioer snart kan komme ned under 1.000 kroner. Hvis danskerne kunne købe digitale radio apparater i de større butikker og dagligvarekæder, så tror jeg virkelig, det ville batte noget,” siger Karen Marie Zeuthen.

Normalt ligger Danmark halvandet til to år efter udviklingen i Storbritannien, hvad radio angår, og her bliver der nu solgt lige så mange DAB-modtagere som FM-radioer.

- - -

Foto: En af de nye DAB modtagere - som DR nu er begyndt (lidt misvisende) at kalde "digitale radioer".




Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -