Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Nyt P2-program søndag formiddag
Fredag 15. januar 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Hella Joof og Nikolaj Koppel sparker sammen døren ind til den klassiske musik i et nyt program med titlen 'Åbent hus' hver søndag formiddag på P2. Kærlighed til den klassiske musik er omdrejningspunktet for programmet, men det henvender sig til både de indviede og de nysgerrige.
En vigtig del af missionen for 'Åbent hus' - hver søndag kl. 9 -11.30 fra søndag den 17 . januar - bliver at gøre den klassiske verdens skatte tilgængelige for flere, og stemningen er uhøjtidelig søndag formiddagsstemning, med æg der koges, friskbrygget kaffe - og snak om klassisk musik samt hvad der ellers falder Hella og Nikolaj ind. Og når det gælder den klassiske musik, er ingen spørgsmål for dumme i P2s nye søndagsprogram

Nikolaj Koppel siger om det nye program: "Vi ringer klassiske musikere op, mens de er i bad. Vi rehabiliterer skamspillede mesterværker. Og vi runder også den nye, knap så tilgængelige klassiske musik op i det tilbagevendende indslag 'Hvad havde du tænkt dig?', når vi taler med danske komponister. Det hele er ret uhøjtideligt."

Alle skal kunnne være med, musikbegejstringen er fællesnævneren og hvor humoren går hånd i hånd med nysgerrigheden efter at blive klogere på, hvad komponister og musikere egentlig har gang i.

Ud over 'Hvad havde du tænkt dig?' bliver et par andre faste elementer i programmet 'Hellas brevkasse', hvor man kan skrive ind med spørgsmål, samt 'Hellas hemmelighed', hvor Hella hver gang ser sit snit til at kontakte en fagperson og få noget ny viden om en kunstner, et værk eller lignende - typisk mens Nikolaj lige er på toilettet eller ude og hente mere kaffe - så hun kan dupere ham med et overraskende vidensniveau efterfølgende.

Kanalchef for P2, Torben Smidt Hansen, er glad for at kunne byde Joff og Koppel velkommen på fladen: "'Åbent hus' er begavet, behagelig søndagsradio i bedste P2 ånd, med kærlighed til verdens største komponister, godt selskab og plads til et smil på læben," siger han.

'Åbent hus' sendes første gang på DR P2 søndag den 17. januar kl. 9 efter Radioavisen - og afløser samtaleprogrammet 'Besøgstid', som dog fortsætter ufortrødent på P1.


Foto: Først var de begge dommere i 'Talent 09' på tv - nu er de et makkerpar i radioen, Hella Joof og Nikolaj Koppel. (Fotograf: Bjarne Bergius Hermansen)


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -