Efter 24 timers seje forhandlinger mellem DR's ledelse og journalisterne om løn og arbejdsvilkår blev parterne enige fredag morgen. Aftalen giver journalisterne i DR mere frihed og mere løn.
"Det nye er, at alle har fået fem flere feriefridage, som har været særdeles efterspurgt, fordi nu har journalisterne i DR også fået den 6. ferieuge, som det resterende arbejdsmarked. Derudover er alle garanteret en lønstigning på 4,5 procent over de næste tre år, og der er ligeledes sat penge af til individuelle lønforhandlinger". Det siger Steen Larsen, fællestillidsmand i DR, til Ritzau. |