Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Lørdag 14. december 2002
DR og Victor næsten lige store i Esbjerg
DRs radiokanaler og de kommercielle alternativer er stort set lige populære i Esbjerg-området, viser en status over lyttervaner foretaget af bureauet Mediaedge:cia. Jydske Vestkysten skriver i dag lørdag, at undersøgelsen viser, at 73 pct. tænder for DR i løbet af en uge - mens 76 % tænder for en af de kommercielle radiostationer, først og fremmest Radio Victor. Læs mere

Fredag 13. december 2002
UK: Tony Blackburn forlader Capital
UK: Tony Blackburn forlader CapitalDen legendariske radiovært - kendt fra offshore-stationerne Radio Caroline og Radio London, senere Radio Luxembourg og ikke mindst kendt som den første morgenvært på BBC Radio One - Tony Blackburn (59) stopper nu på Capital Gold i London efter 15 år. Blackburn har besluttet at fortsætte karrieren i radiobranchen på Classic Gold, der sender på DAB og over 18 lokale mellembølge-sendere i det meste af England. Tony Blackburn, der har været i branchen i 39 år, bliver ny morgenvært seks dage om ugen på Classic Gold. (SHN)

Fredag 13. december 2002
Julequiz på Nordjyllands Radio - præmien er rejse til Venezuela
Julequiz på Nordjyllands Radio - præmien er rejse til VenezuelaNordjyllands Radio afholder i hele decem-ber måned en stor julequiz, hvor hoved-præmien lanceres som en to ugers rejse for to til en tropeø i Caraibien. I den første uge i julemåneden meldte flere end 200 sig til DR Nordjyllands julekonkurrence, og siden er det strømmet ind med e-mails til radioen. Det er Michael Frederiksen (billedet) der som vært i morgenradioen står for quiz'en, hvor den endelige vinder findes den 23. december. Læs mere

Fredag 13. december 2002
DR igen på satellit til Sydeuropa
Fra i dag fredag den 13. december kl. 12 kan tusindvis af danskere bosiddende i Sydeuropa igen få glæde af DRs tv- og radioudsendelser på satellitten Intelsat 707. DR har - i samarbejde med Canal Digital og realiseret med støtte af Nordea Bank - dermed lanceret programtilbudet "DR Sydeuropa". Læs mere

Fredag 13. december 2002
Sky Radio med bedre signal fra Samsø
Samsø-Kanalen har skiftet sendeposition fra Samsø Korn til en ny mast på Ringebjerg vest og samtidigt udsendes hovedsagligt Sky Radio - i hvert fald minimum frem til den 1. januar. Indtil den 1. januar vil der - pga. tekniske indgreb - kunne ske udfald i udsendelserne, der nu høres i en stor del af Østjylland og på Nordfyn. Den 1. januar tiltræder Samsø-Kanalens nye stationsleder og lokalredaktør Barno Jensen. Læs mere

Fredag 13. december 2002
Radio Syd sender lyttere til Paris og London
Sydvestjysk Andels Nisseforsyning genopstår 24. december i Radio Syd på P4, hvor lytterne bl.a. kan vinde rejser til to europæiske hovedstæder. Læs mere

Torsdag 12. december 2002
Jesper Sehested Lund forlader SBS
Jesper Sehested Lund, 37, fratræder 1. januar stillingen som adm. direktør for TvDanmark og SBS Broadcast Danmark. Jesper Lund har siden 1995 været adm. direktør for SBS Broadcast Danmark, der udover tv driver radiokana-lerne The Voice, Pop Fm og Kiss FM. Læs mere på www.tvnyt.com (SHN)

Torsdag 12. december 2002
Radio Globus indretter nyt radiohus
Radio Globus indretter nyt radiohusRadio Globus har netop købt en ejendom af en lokal børnehaveforening i Sdr. Hygum, og er i fuld gang med at indrette sig med nyhedsstudier, kontorer med mere, i den 250 kvadratmeter store ejendom, skriver Jydske Vestkysten. "Vi tredobler pladsen, og det har vi længe trængt til", siger radioens daglige leder, Ole Klinkby, til avisen. Det ny radiohus er færdigt i løbet af januar. (SHN)

Torsdag 12. december 2002
De Bergske Blade ind i NVR
De Bergske Blade forhandler i øjeblikket med den økonomisk kriseramte Radio NVR i Thisted, skriver Thisted Dagblad i dag. Bladet er selv en del af de Bergske Blade, og lige nu forhandler direktør Per B. Jørgensen med Radio Bølgen i Lemvig, foreningen Thylands Radio og NVR's lytterforening, der har sendetilladelserne i NVR. Læs mere

Torsdag 12. december 2002
Frankrig: Kommercielle AM stationer på vej
De franske myndigheder har meddelt, at 30 ledige mellembølgefrekvenser til kommerciel radio er udmeldt - bl.a. seks frekvenser i Paris. Læs mere

Onsdag 11. december 2002
Ny radio- og tv-lov vedtaget
Folketinget vedtog i dag kl. 14 den ny lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, som fremsat af regeringen og Dansk Folkeparti. For forslaget stemte 58 og imod stemte 50. Dermed udmøntes medieforliget fra juni måned sig i lovtekst og det betyder grønt lys for den længe ventede liberalisering af hele radio- og tv-området. (SHN)

Onsdag 11. december 2002
Dagbladene sværmer om kulturministeren
Kulturminister Brian Mikkelsen (K) er blevet ombejlet af de tre store dagblade - Berlingske, Jyllands Posten og Politiken - der alle har henvendt sig til ministeren og holdt møde med ministeren for at sikre sig, at de ikke blev overset, hvis P5 og P6 pludselig skulle blive solgt. Det skriver dagbladet Børsen i dag og konstarer, at ingen undenlandske mediekoncerner tilsyneladende har henvendt sig til ministeren og udtrykt interesse for udbuddet af P5 og P6. (SHN)

Onsdag 11. december 2002
Radio Midt & Vest reducerer Domino
Radio Midt & Vest barberer sit journalistiske flagskib Domino fra nytår. Programmet har været sendt fra DR P4-kanalen i Holstebro i 11 år. Domino er et journalistisk aktualitetsmagasin, hvor emner behandles dybdegående. Læs mere

Onsdag 11. december 2002
Radio Days kigger på radioforbrug
Radio Days kigger på radioforbrugRadio Days har tidligere offentliggjort den amerikanske medieguru Jonathan Pontell som en af hovedtalerne, når radiofestivalen løber af staben den 25.-26. januar. Pontell vil her tage pulsen på det han kalder Generation Jones - de efterhånden ikke helt unge, der blev født mellem 1954 og 1965, og som udgør et sted mellem 20 og 25 pct. af befolkningen. Læs mere

Tirsdag 10. december 2002
Ny cd med TelefonJokes
Ny cd med TelefonJokesNu udgiver Serious Radio Business sin anden cd med de bedste TelefonJokes fra, af og med Palle Bo. Denne gang er der blevet pladst til de 16 groveste, sjoveste og mest vanvittige TelefonJokes. Det syndikerede program kører i øjeblikket på sin tredie sæson. I denne omgang er programmet meget tæt på at være landsdækkende med hele 25 kommercielle radiostationer, og responsen er overvældende: "Der kommer mindst 150 mails om ugen, hvoraf vi skal vælge de fem bedste", fortæller Palle Bo - og tilføjer at den nye cd fås overalt i landet og via www.serious.dk. (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -