Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Frank Esmann ny formiddagsvært på P1
Mandag 27. februar 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Det bliver Frank Esmann, der afløser Kjeld Koplev på DR P1 på torsdage formiddage fremover. Esmann vil i 'Esmanns verden' sammen med en gæst vende blikket ud mod verden i et program, som handler om udenrigspolitik, verdenshistorie og de personligheder, der præger den. Der er premiere på det nye program nu på torsdag den 2. marts kl. 10.
Irans Mahmoud Ahmadinejad, Ukraines Victor Yuschenko, Kinas Hu Jintao og Italiens Silvio Berlusconi - alle er de ledere, som har sat sig spor på det verdenspolitiske landkort. Men hvem er de? Hvordan har de præget udviklingen i deres hjemlande? Og hvilken betydning har de haft set med verdenshistoriske briller?

Det kan man få indsigt i i programmet ’Esmanns verden’, der hver torsdag portrætterer en indflydelsesrig skikkelse og derigennem belyser vigtige udenrigspolitiske begivenheder eller verdenshistoriske temaer.

Den mangeårige udenrigskorrespondent Frank Esmann er vært, og i hver udsendelse har han en gæst i studiet med særlig ekspertise inden for ugens emne. Efterhånden som samtalen udvikler sig bidrager også stemmer fra udlandet, uddrag fra taler og biografier til at tegne et nuanceret portræt, der har hele spektret af kulturelle, politiske og globale perspektiver med.

”Da krisen om Muhammed-tegningerne ramte Danmark, var en af de første konklusioner, at det nu for alvor var gået op for danskerne, at de lever i en global landsby. ’Esmanns verden’ er et program, der tager højde for den udvikling. Vi vender blikket ud mod verden og fortæller om udenrigspolitik og verdenshistorie gennem de mennesker, der skaber den, leder den - eller får den til at gå bananas”, siger Frank Esmann.

Med Frank Esmann har programmet en mand ved roret, der selv har været tæt på mange af verdens store personligheder og brændpunkter. Esmann har 40 års erfaring, bl.a. som udenrigskorrespondent i Østeuropa, Storbritannien, USA og Tyskland, krigskorrespondent i Mellemøsten og Afrika og rejsende medarbejder på alle kontinenter.

’Esmanns verden’ kan høres på P1 torsdage kl. 10.03-11.30 (genudsendes samme aften kl. 20.00) og på dr.dk/p1. I de to første udsendelser vendes blikket mod Iran og Ukraine. Senere følger udsendelser om bl.a. Israels Ehu Olmert, Kinas Hu Jintao og Italiens Silvio Berlusconi,

Programmet har sin egen hjemmeside på www.dr.dk/esmannsverden


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -