Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Vind et slot på Radio Days 2002
Onsdag 14. august 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den 21. - 22. september samles den danske radiobranche til Radio Days i Radiohuset på Frederiksberg, og deltagerne får nu en unik lejlighed for at vinde et slot. Og det er ikke et hvilket som helst slot, men et slot på både DR P3, The Voice og ANR - samtidigt. Vinder man slottet får man samtidigt 16.000 gode danske kr. til at producere dét program for, der skal sendes i slottet.
Programmet vil blive sendt i foråret 2003 samtidigt på både DR P3, The Voice og ANR - og bortset fra et ønske om at programmet skal være underholdende er der ikke mange krav til programforslagene fra de deltagende stationer. Alle kan deltage i kampen om slottet og de medfølgende 16.000 kr. - bare de er tilmeldt Radio Days 02. Da programmet er en unik engangsforeteelse vil alle former for samarbejder mellem radioarbejdere fra ellers konkurrerende stationer naturligvis blive accepteret, ja konkurrencen lægger lige frem op til det. Man kan naturligvis også deltage med forslag som enkeltindivid.

Man kan læse mere om rammerne for, hvordan man vinder slottet på www.radiodays.dk - bl.a. er det vigtigt at overholde indsendelsesfristen 12. september.

www.radiodays.dk kan man i øvrigt læse mere om det spændende og omfattende program for årets radiofestival. Her er et par af overskrifterne:

- en værtsworkshop for erfarne radioværter ved Lars Hjortshøj

- et oplæg om kunsten at pitche - sælge sin idé - så godt så muligt ved Henrik Hancke

- en idéudviklings masterclass ved Gary Carter (ex-Endemol)

- besøg af de canadiske net-og radiodokumentarister Alison Moss og Steve Wadhams

- skuespilleren Jens Arentzen slår et slag for at de historier, vi fortæller, bliver bedre, når vi husker at være klogere end vores fortælling

- peptalk om livskvalitet til radioreklamesælgere (og journalister) ved Lars Brodde

- fokus på radioreportager, som de laves af bl.a. Radioavisen Washington-korrespondent Jon Kaldan og journalisten, forfatteren m.m. Leif Davidsen

- indblik i svenske Avatopias cyberverden, hvor unge kan opbygge deres egen identitet og deltage i samfundsdebatten på en ny måde

- nye bud på bl.a. de kendte talkshow-formater fra radiomanden/lydkunstneren Gregory Whitehead

- oplæg af den amerikanske medie-og livsstilsforsker Jonathan Pontell, der er noget af et fænomen i USA, hvor han har opfundet begrebet Generation Jones om den store, men "glemte generation", der er født mellem 1954-1965. En attraktiv generation - hver sjette dansker er "Jones'er" - som mange radiostationerne imidlertid iflg. Pontell er meget dårlige til at servicere.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -