Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Lørdag 25. januar 2003
Angriber DAB forskelligt
Angriber DAB forskelligtDanmark og England er sammen med Tyskland de lande i Europa, der er længst fremme med hensyn til dækning af digital radio, men de to lande angriber indføringen af DAB vidt forskelligt. Det fremgik af en session med titlen "Digital Musicradio" ved Radio Days. Læs mere

Lørdag 25. januar 2003
Sprudlende Jens Arentzen sparkede Radio Days i gang
'Du skal være sjovere, mere sexet, mere rå'. Alt for mange værter laver ifølge Jens Arentzen om på sig selv for at imødekomme ønsker om, hvordan de bør være for at sælge varen, men så bliver man kunstig og kommer til at lyde som klichéen. Læs mere

Lørdag 25. januar 2003
Jens Rohde åbnede RadioDays med hip til de lokale radiostationer
Jens Rohde åbnede RadioDays med hip til de lokale radiostationer"Hvis de lokale radiostatioer alene opfører sig som landsdækkende radiostationer, så tror jeg mange kommer til kort". Det sagde Jens Rohde, politisk ordfører for Vensre, ved åbningen af RadioDays lørdag i Radiohusets koncertsal. Rohde fastslog, at de lokale stationer skal kende deres udgangspunkt og finde deres eget værdiset for at klare sig når der kommer øget konkurrence. Læs mere

Fredag 24. januar 2003
DR Jazz - nu også som netradio
DR har nu endnu et tilbud for folk, der gerne vil høre DR via internettet. Udover P1, P3, DR Klassisk, Københavns Radio og de tre SKUM kanaler bliver DR Jazz nu streamet på internettet. I forvejen kan DR Jazz høres på DRs DAB ensemble og som lydside på DR 2 udenfor den normale sendetid. (SHN)

Fredag 24. januar 2003
Norge: 2002 blev dårligt år for Radio 1
Norge: 2002 blev dårligt år for Radio 1Den norske netværksstation Radio 1 fik i 2002 en omsætning på 91.4 mio. norske kr. og det er knap 5 mio. kr. mindre end i 2001, skriver radionytt.no. Salgsdirektør Espen Lund indrømmer at det gik dårligt for stationen i 2002. (SHN)

Torsdag 23. januar 2003
Ny markedsføringschef for DR Radio
Ny markedsføringschef for DR RadioDen 1. februar tiltræder Katja Marcuslund som ny chef for DR Radio Markedsføring. Marcuslund er 35 år og uddannet cand. mag i filosofi og kommunikation fra Odense Universitet. Hun har siden 2002 været med i "væksthuset", som er DRs ledelsesprogram for kommende chefer. I 2000 kom hun til DR Radios markedsføringsafdeling, hvor hun har været den drivende kraft bag opbygningen af DRs meget succesfulde tværmediale pressesite. Marcuslund afløser Michael Bove, som fra 1. februar tiltræder som redaktionsleder for 'Lægens Bord' i DR Aktualitet og Videnskab. (SHN)

Torsdag 23. januar 2003
Jørgen Kleener gæst hos Poul Friis
DRs nye bestyrelsesformand Jørgen Kleener er i aften gæst i debatprogrammet Poul Friis på P1 kl. 23-24. Blandt overskrifterne er de nye politiske krav til DR og den strammere styring af programvirksomheden. DRs nye bestyrelse holder sit første møde torsdag, hvor llinien lægges om, hvordan DR skal ledes og udvikle sig i de kommende år. (SHN)

Torsdag 23. januar 2003
Sverige: Netradioen radio.se på stand-by
Den svenske internetradio 'radio.se' er gået på standby. Radioen havde specialiseret sig i en kombination af live lyd- og billed – og især med lyshårede kvindelige studieværter. Men går man på radioens hjemmeside, får man en lakonisk meddelelse om, at radioen fortsætter med musik døgnet rundt på nettet, men med færre live-udsendelser. Stationen startede den 8. november 2001. Bag radio.se stod kendte radiofolk som Sven Hallberg, Dan Eckardt og Mikael Landström. Sidstnævnte, der var ansvarlig for stationens økonomi, døde lige før jul. Det vides endnu ikke, om det har haft indvirkning på radio.se’s nuværende problemer. (PF)

Torsdag 23. januar 2003
USA: Vil vide, hvilken musik der spilles
I en amerikansk undersøgelse, hvor man har spurgt om det var vigtigt eller ikke vigtigt, at studieværterne fortalte hvilken musik, de spillede, svarede hele 82 pct. at det var meget vigtigt, at man fik disse informationer. Undersøgelsen - foretaget af Paragon Media Strategies - viser også at 55 pct. vil have informationer om musikken EFTER at man har hørt den. Flere amerikanske stationer imødegår kritikken ved at henvise til deres hjemmeside. 34 pct. kan godt acceptere at få informationerne på hjemmesiden, mens 53 pct. fortsat gerne vil høre om det i radioen. (PF)

Torsdag 23. januar 2003
Sverige: Clear Channel vil købe radioer
Sverige: Clear Channel vil købe radioerDen amerikanske mediegigant Clear Channel har iflg. det svenske nyhedsbrev Public Access budt på et svensk radionet-værk, der bl.a. ejer fire radiostationer i Stockholm. Meget taler for at det drejer sig om MTGs radiostationer. Fire af de ti kommercielle stationer i Stockholm ejes af Stenbeck. (SHN)

Torsdag 23. januar 2003
Finland: Kommerciel radio i fremgang
De finske kommercielle radiostationer omsatte i 2002 i alt for 44 mio. Euro (327 mio. kr.), hvilket er en fremgang på 10 pct. i forhold til 2001. Frem-gangen er bemærkelsesværdig idet det samlede reklameforbrug samtidigt faldt med 2 pct, skriver Helsingin Sanomat iflg. MediaNetwork. Radios andel af det samlede reklameforbrug steg dermed fra 3.7 til 4.2 pct. Det forventes at fremgangen fortsætter i 2003, således at radio i år vil komme til at udgøre 4.7 pct. af mediaforbruget. Halvdelen af al radiolytning i Finland sker på landets knap 100 kommercielle radiostationer. De to største selskaber - Radio Nova og SBS Finland tegner sig for 57 pct. af radioreklameomsætningen. (SHN)

Torsdag 23. januar 2003
Ny reklamesælger på Radio Hirtshals
Joan Grøne (39) er tiltrådt en stilling som reklamekonsulent Radio Hirtshals. Hun har senest arbejdet i tøjbutikken IN-Mode på Gågaden i Hirtshals. (SHN)

Torsdag 23. januar 2003
Jamaica: Frekvensomlægning giver plads til 4-5 nye radiostationer
Frekvensmyndighederne på Jamaica har beordret landets FM-stationer til at skifte en del af deres sendefrekvenser, oplyser MediaNetwork. I stedet for at en radiostation sender på frekvenser over hele FM-båndet - f.eks. 88.1, 93.5 og 101.1 MHz vil radiostationen i stedet skulle anvende frekvenser i den samme del af båndet - f.eks. 88.1, 88.3, 88.5 og 88.7 MHz. Myndighederne regner med at man på denne måde kan skabe plads til fire eller fem nye, landsdækkende FM-stationer fra slutningen af 2003. (SHN)

Onsdag 22. januar 2003
Sky Radio har brugt 11 mio. kr. på Danmark
Sky Radio har brugt 11 mio. kr. på DanmarkSky Radios massive indtrængen på det danske radio-marked - siden sommeren 2001 - har iflg. stationens første årsregnskab - givet et underskud på 11 mio. kr., skriver Børsen i dag. Bruttoresultatet viser et underskud på næsten 6 mio. kr., men adm. direktør Kasper Krüger er ikke trist i den anledning. Tværtimod siger han, at Sky Radio er kommet billigt til den markedsposition man har opnået. Læs mere

Onsdag 22. januar 2003
Alt udsolgt til RadioDays
Der er nu tilmeldt mere end 300 deltagere til weekendens radiofestival, RadioDays i Radiohuset på Frederiksberg. Dermed er der nu lukket for yderligere tilmeldinger. De heldige der har sikret sig billet kan bl.a. ved paneldiskussionen 'Når monopolet brydes' lørdag kl. 14 høre Lisbeth Knudsen (DR Nyheder), Michael Dyrby (TV 2 Nyhederne), Carsten Worsøe (ANR/Radionyhederne) og Henrik Dahl (Advice analyse). (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -