Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Stor radiodækning af Langelandsfestival
Mandag 4. august 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Årets Langelandsfestival er slut. Festivallen fik en massiv radiodækning idet Radio Diablo og Radio Langeland var gået sammen om at sende direkte radio fra festivallen i ti dage. Festivalradioen indsamlede 100.000 kr. til forskning i brystkræft.
Studievært på Radio Diablo Mia Langelund beskriver overfor radionyt.com de ti dages festivalradio som en "positiv oplevelse, med masser af glade og feststemte festivalgæster, men også de mange frivillige medarbejdere på festivalen og festivalledelsen holdt humøret højt – alt sammen godt hjulpet på vej af det fantastiske vejr."

Direktør Martin Larsen supplerer: "At kommerciel og ikke-kommerciell radio går i samarbejde om en sådan produkion er et sjældent syn i Danmark. Men den kommercielle radiobranche har en pligt til at medvirke til opfostringen af nye talenter, og på denne måde er vi sammen om et konkret stykke arbejde, som ingen af de to radiostationer kunne præstere alene, samtidig med at vi som station bidrager til udviklingen af Radio Langelands personale".

De ti dages udsendelser blev produceret i Radio Diablos camingvognsstudie, der er fast indretttet med diverse teknisk udstyr, pc'ere m.v. Transmissionen 'hjem' til Svendborg skete via IP-baserede codecs.

Det hele startede allerede fredag den 25. juli kl 8 og man sluttede i går søndag den 3. august kl 20.

Der var 20 personer involveret fra de to radiostationer, fortæller Mia Langelund. Der var tre lønnede medarbejdere fra Radio Diablo og resten frivillige fra hhv. Radio Diablo og Radio Langeland, og i hold á 4-6 personer var medarbejderne fordelt på 3 udsendelser:

Kl. 8-12 var der fokus på information og oplysning, interviews med forskellige områdeledere på festivalen, hver dag tilbageblik på et tidligere år på Langelandsfestivalen samt derudover en daglig update med festivalens pressechef.

Kl 12-16 blev der kigget på dagens musikprogram, der blev sendt ”hvor blev de af”-interviews med tidligere festival-personligheder o.lign.. Også på programmet var: Anmeldelser af spisesteder på festivalområdet, stemningsrapporter og ”pølsekast” hvor en lejr i diverse skøre konkurrencer kunne vinde 3 kg ø-pølser fra Langeland. "Sjovt nok kunne de ikke købes et eneste sted på festivalen!," tilføjer Mia Langelund.

Kl 16-20 stod den i stor udstrækning på fis og ballade, skøre indfald, diverse interviews med bl.a. nogle af de optrædende kunstnere. Dagens udfordringer fra studieværterne til reporterne blev blandet med fed rockmusik – af dén slags som man ikke kan sidde stille til. Et par af programmets højdepunkter var bl.a. afløsning af Keld & Hilda Heick som bingoværter i Plejehjemmet, højtidelige dåb af to oppustelige plasticdyr og de daglige ”tysk-timer”, forklarer Mia Langelund uden dog at uddybe dét med tysk-timerne yderligere.

Som en helt særlig aktivitet fik festival-radioen auktioneret billeder malet af kunstnere der gæstede festivalen og festivalradioen. Det skete i et samarbejde med BreastFriends og indbragte over 100.000 kroner til forskning i brystkræft.

Radio Langeland sender normalt kun i weekenden, men i forbindelse med festivalen var der liv på frekvensen alle 10 dage, og for Radio Diablos vedkommende var det altså hele sendefladen der blev skiftet ud med festival-radio.

"Samtidig gjorde vi fra begge radiostationer meget ud af, at det i de ti dage IKKE var hverken Radio Langeland eller Radio Diablo - men Festival-radioen - der sendte", siger Mia Langelund.

Radio Langeland er udelukkende baseret på frivillig arbejdskraft og har i en årrække lavet festival-radioen alene, mens Radio Diablo, der er reklamefinansieret og har 4½ fuldtidsansatte, først kom med indover festival-radioen sidste år.

Både sidste år og i år har det iflg. Mia Langelund vist sig at være en glimrende kombination af de frivillige fra Radio Langeland, der kender byen, området, festivalen og mange af de mennesker, der er med til at bygge festivalen op - og Radio Diablos folk der er mere rutinerede og har det tekniske udstyr til at klare en så omfattende radioproduktion.


Man kan læse mere her: www.festival-radio.dk


Foto: 'Middagsholdet' bestående af: (fra venstre) Flemming Rasmussen, Martin Larsen, Jeff Kruse, Victor Johansen og Mads Bährenholt


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -