Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Tirsdag 10. juni 2003
DR bestyrelse ændrer DRs nyhedsstruktur
DRs bestyrelse anmodede på sit møde i dag generaldirektør Christian S. Nissen om at udarbejde et forslag til en ændring, der sikrer mangfoldigheden og forebygger risikoen for, at DRs samlede nyhedsformidling ensrettes og/eller koordineres. Hensigten er, at TV-Avisen og Radioavisen skal organiseres sådan, at de hver især sikres redaktionel selvstændighed og gensidig uafhængighed - gerne i indbyrdes konkurrence. Læs mere

Tirsdag 10. juni 2003
Radio Aarhus dag markeres også i aften
I aften kl. 18 er det præcis 20 år siden, at Radio Aarhus gik i luften for første gang. Det markeres på Radio DÅB i dag kl. 9-18, hvor der sættes fokus på de mere alternative programmer. I aften mellem kl. 18 og 24 sender Radio Øst FM i Hinnerup en noget bredere jubilæumsudsendelse, der bl.a. bringer klip fra åbnings-programmet og også omhandler de mere populære programmer så som Serviceredaktionen, Top 20 og ikke mindst natradio-programmerne. Læs mere

Tirsdag 10. juni 2003
DÅB markerer Radio Aarhus 20 års dag
DÅB markerer Radio Aarhus 20 års dag Det er i dag den 10. juni præcis 20 år siden, at en Danmarks mest bemærkelsesværdige lokalradioer - Radio Aarhus - gik i luften for første gang. Radioen, der var en ægte Public Access station, fik en kort og turbolent levetid, opnåede overordentligt høje lyttertal og fik en stor betydning for hele udviklingen på lokalradioområdet i Danmark. 20 års jubilæet markeres på Radio DÅB (98.7) i dag fra kl. 9-18. (SHN)

Lørdag 7. juni 2003
NL: Radio10 tilbage på mellembølge - ingen aftale med Sky
Sky Radio har nu meddelt, at forhandlingerne med Radio 10 er afbrudt. Der bliver ikke nogen aftale. Samtidig meddeler Radio 10, at man fra lørdag morgen sender - udover kabel, internet og satellite - på 1395 kHz. Læs mere

Lørdag 7. juni 2003
NL: Mere end 200.000 støtter Radio 10
NL: Mere end 200.000 støtter Radio 10Mere end 200.000 har sendt støtteerklæ-ringer til Radio 10FM, der for tiden kun sender på kabel, internet og via satellit som følge af en kontrovers mellem ejeren Talpa Radio og køberen Sky Radio. Natten mellem onsdag og torsdag fjernede Sky Radio signalet fra sin oldies-frekvens-pakke og sendte i stedet Radio 103. Om torsdagen startede man nye forhandlinger. Indtil videre er man ikke nået til enighed - og noget tyder på, at der er "en skjult dagsorden" Læs mere

Fredag 6. juni 2003
Radio 3 og avis klar til at flytte sammen
Der er nu udsigt til, at Texaco-grunden over for Odense Banegård Center endelig kan bebygges efter en årrække som forblæst parkerings-plads, skriver Fyens Stiftstidende i dag. Det er samme avis der her er klar til at rykke ind i et nybygget mediehus, hvor de fleste af aviskoncernens aktiviteter skal samles på 6000 kvadratmeter - herunder Radio 3. Læs mere

Torsdag 5. juni 2003
Radiobranchen har betalt én mia. kr. for meget i KODA-Gramex afgift
Afgifterne for at spille musik i radioen er for høje, mener radiobranchen, som i et udspil til et nyt afgiftsystem hævder at have betalt én milliard kr. for meget for musikken fra 1982-2000, skriver Berlingske Tidende i dag. Kulturministeren opfordrer branchen til at rejse en sag. Læs mere

Torsdag 5. juni 2003
NL: Dramatisk udvikling for Radio10 FM
NL: Dramatisk udvikling for Radio10 FMDa Sky Radio overtog Radio 10FM fredag var alle glade. Alligevel har sælgeren, Talpa Radio International, indledt en rets-sag mod den hollandske stat, fordi man ikke fik oldies-frekvens-pakken ved frekvensfordelingen fornylig. Det kalder Sky Radio for kontraktbrud – og har siden i morges stoppet de æterbårne udsendelser fra Radio 10FM. På frekven-serne kan man istedet høre, Radio 103 – de beste hits allertijden. Læs mere

Torsdag 5. juni 2003
Sverige: Sparetider på SR P4
SR mangler mellem 40 og 47 mio. SEK (32-38 mio. DKK) og skal spare på de svenske regionalradioer. Hidtil er de blevet kaldt "lokalradioer", men det indgår i planerne at flere skal slås sammen til "regionalradioer", oplyser OnAir. F.eks. ventes Radio Göteborg, Radio Sjuhärad, Radio Skaraborg og Radio Väst at blive til "P4 Västra Götaland". Samtidigt planlægges, at nedlægge 40 chef-stillinger, så der fremover kun bliver i alt 10 regional-radio chefer i P4. (SHN)

Torsdag 5. juni 2003
Malawi: Forbud mod nyheder i nærradioer
Selv om Malawi er vært for en international konference om, hvordan man kan fremme udbredelsen af nærradio (Community Radio) i Afrika, har regeringen i Malawi netop udstedt et forbud mod at landets nærradioer udsender nyheder. En talsmand for myndighederne siger iflg. MediaNetwork, at nærradioerne må have misforstået, hvad nærradio betyder, og forklarer selv, at nyheder skal sendes til en bredere offentlighed og ikke må målrettes mod et mindre lokalsamfund. (SHN)

Torsdag 5. juni 2003
Pakistan: Monopol-brud på radio og tv
De pakistanske myndigheder har givet tilladelse til 28 nye private radiostationer og to er allerede begyndt at sende, oplyser MediaNetwork. De resterende 26 stationer ventes i luften til november. (SHN)

Torsdag 5. juni 2003
Cykelryttere samlede ind til kristen radio
Cykelryttere samlede ind til kristen radioVed at trampe hårdt i pedalerne lykkedes det forleden 16 cykelryttere - ved et arrangement på Århus Cyklebane - at indsamle i alt 98.242 kroner til Kristen LokalRadio i Århus, skriver Jyllands Posten. Byens kirker og foreninger stillede hver med et hold ryttere, der kørte omgange på banen og på den måde indsamlede penge til Kristen LokalRadio i Århus. (SHN)

Torsdag 5. juni 2003
Mikkelsen afviser kritik af P5-P6 udbud
Kulturminister Brian Mikkelsen (K) ser intet problem i, hvis de nye danske FM-radiokanaler ender på udenlandske hænder. Han afviser samtidig branchens klynk om uklare betingelser før auktionen om P5 og P6. Læs mere

Torsdag 5. juni 2003
TV 2 og SBS er stor-favoritter til P5 og P6
Selvom resultatet af auktionen over den 5. og 6. FM kanal den 18. juni på forhånd naturligvis er fuldstændigt åbent, skriver Berlingske Tidende i dag - efter at have talt med flere mediechefer og analytikere, at TV 2 og SBS-gruppen på forhånd må anses som de mest ivrige og dermed favoritter. TV 2 ventes at have den helt store pengesæk med, "og man kan sagtens forestille sig, at de har fået en 'open end' - så de kan blive ved med at byde, til P5 er deres", siger en kilde, der kender til TV 2s strategi-overvejelser. Læs mere

Torsdag 5. juni 2003
Aller fortrød P5-P6 bud i sidste øjeblik
Helt frem til ansøgningsfristen mandag klokken 12 overvejede Aller at byde på de nye radiokanaler P5 og P6, men den norske gren af mediedynastiet advarede mod at gå ind på markedet, skriver Berlingske Tidende. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -