Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Mens der ventes på kulturministeren
Tirsdag 19. maj 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Kommercielle radiostationer i Danmark falder på stribe, mens den borgerlige regering - med en konservativ kulturminister i spidsen på medieområdet - fortsat tøver med et konkret udspil til de længe lovede ændringer på radiomarkedet. Trods otte års løfter om nye og forbedrede vilkår for kommerciel radio i Danmark tøver den borgerlige regering fortsat med at sætte handling bag ordene. "Vi arbejder på sagen," lyder meldingen. Det udløser hård kritik fra oppositionen.
Selvom det meddeles fra den konservative kulturminister Carina Christensen, at et udspil på radioområdet skulle være på trapperne, så er det langt fra sikkert, at der kommer en afklaring før næste års forhandlinger om et nyt medieforlig. Det skriver Berlingske Businesse i dag.

Allerede da regeringen tiltrådte i 2001, bebudede daværende kulturminister Brian Mikkelsen (Kons.), at der skulle gennemføres en replanlægning af FM-båndet. Det har han gentaget en del gange siden - og en replanlægning er nu en del af medieforliget. Alligevel er en replanlægning, på trods af utallige løfter, ikke sat i gang.

Den nye kulturminister Carina Christensen har været ansvarlig minister siden september sidste år, og i den periode er der intet sket på radioområdet. Og det er på trods af at ministeren allerede i efteråret lovede ændringer på det kommercielle radiomarked, og på trods af at medieforligspartierne i januar forpligtede sig til at indlede forhandlingerne i foråret.

SF's medieordfører Holger K. Nielsen er meget uforstående over, at der ikke sker noget. "Da vi lavede aftalen om TV 2 i januar, var forventningen, at vi skulle være færdige i løbet af et par måneder," siger han.

SF vil gerne være med til at forbedre vilkårene for kommerciel radio i Danmark, men vil ikke være med til at forringe vilkårene for DR.

Kulturminister Carina Christensen ønsker ikke at kommentere sagen overfor Berlingske Business, men oplyser, at man arbejder på et udspil.


Det sagde ministeren

Berlingske Business har samlet en stribe udtalelser fra Brian Mikkelsen og Carina Christensen:

"Jo flere kanaler jo bedre - for pluralismens skyld, for programmernes skyld, for mangfoldighedens skyld og for kvalitetens skyld. Vi vil gerne spænde buen til det yderste". (Brian Mikkelsen til radionyt.com, nov. 2001).

"Min plan er, at der kommer flere landsdækkende radiostationer. Det kan være pop-radio, erhvervsradio, kulturradio og nyhedsradio. Der skal være et langt større udbud, og jeg vurderer, at det rent teknisk er muligt at opnå flere landsdækkende radiofrekvenser". (Brian Mikkelsen til Jyllands-Posten, dec. 2001)

"Jeg vil have så mange valgmuligheder som muligt. Jo flere kanaler jo bedre. Kan jeg skaffe det, så gør jeg det. Helst ingen som helst restriktioner". (Brian Mikkelsen til Berlingske Tidende juli 2003 efter auktionen på den femte og sjette radiokanal.)

"Jeg er yderst tilfreds med, at vi er blevet enige om at gennemføre en replanlægning af FM-båndet i Danmark. En replanlægning vil styrke den kommercielle radiobranche og sikre en bredere og bedre konkurrence på radiomarkedet. (...) Vi har et alt for dårligt udnyttet FM-bånd. Nu er det på tide, at vi udnytter det langt bedre" (Brian Mikkelsen, juni 2005)

"Jeg er virkelig glad for, at vi nu kommer videre med prøvereplanlægningen. (...) Formålet er mest mulig landsdækkende konkurrence på radioområdet, så vi fortsætter regeringens liberalisering af medieområdet." (Brian Mikkelsen, maj 2006)

"Aftalepartierne er enige om at gennemføre den allerede igangsatte replanlægning af frekvensanvendelsen på FM-båndet. Aftalepartierne er endvidere enige om at følge udviklingen vedrørende analog udsendelse af radio" /Medieforlig, juni, 2006)

"Så jeg synes, det går rigtigt fint. Det er stadig et af mine vigtigste politiske resultater, at vi fik brudt DRs monopol på landsdækkende radio . Og den kurs vil vi fortsat arbejde videre ad - forhåbentlig med en snarlig beslutning om at komme videre med en konkret politisk beslutning om, hvordan en replanlægning i Danmark skal udformes" /Brian Mikkelsen, Politiken, maj 2008)

"Jeg er dybt bekymret over situationen, og vi skal gå meget langt i medieforligskredsen for at give dem bedre muligheder og skabe bedre rammer." Carina Christensen om tilstanden på det kommercielle radiomarked. Jyllands-Posten, april, 2009.


Se også:
http://www.business.dk/article/20060925/nyhedsoversigt/109250180/



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -