Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Lokal kritik af Mediehuset i Herning
Mandag 1. august 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
For en måned siden indledte Mediehuset Herning Folkeblad et samarbejde med Radio ABC/Radio Alfa i Randers, der betyder at det lokale islæt på mediehusets to radiokanaler er blevet endnu mindre. Mediehusets nedprioritering af radioen får nu flere lyttere til at rette en skarp kritik mod Mediehuset.
Mediehuset Herning Folkeblad har afskaffet skudieværterne på selskabets ene radiokanal, Radio M, og den anden kanal har skiftet Radio Aura-formater fra Aalborg ud med Radio Alfa fra Randers. Musikformatet på Radio M er det samme som på go!FM i Aarhus, og 'Radio Alfa Midtjylland' i Herning har ingen lokale værter, men sender kun semi-live og voice-tracket radio fra Randers.

På den lokale netside aoh.dk møder ændringerne kritik fra flere lyttere.

Kim Thomassen skriver: "Siden Mediehuset har overtaget radiodriften i byen og dermed nu totalt kontrollerer al lokal markedsføring, er det kun gået tilbage for radioerne i byen. Det er en sørgelig udvikling, som Mediehuset selv er 100% skyld i. Der er så utroligt mange muligheder for at lave god lokal radio i Herning/Ikast når man er koblet op på et hus med så mange journalister ansat. Men det lader man hånt om, og spiser os af med fortrinsvis nonstop ligegyldig radio med et absolut minimum af lokalt islæt. Nu ryger så også de sidste arbejdspladser lokalt."

Han mener, at Mediehuset kun bruger frekvenserne i området for at holde andre fra fadet.

Jan Sørensen mindes tidligere tider, hvor Herning havde en lokal radiostation med lokale værter, og lokale indslag, konkurrencer samt lokale mennesker igennem som fortalte om løst og fast. "I dag kører en Jukebox, kun afbrudt af et par reklameblokke og nogle få minutters "lokale" nyheder hver time," skriver Jan Sørensen og fortsætter: "Det er trist at se et driftigt område som Herning kun skal nøjes med en avis til ensidigt at formidle, hvad der foregår i Herning og omegn. Forskellige medier burde have langt bredere muligheder for at skabe en bred platform, og skabe noget debat og sammenhold i vores lokalområde. Det gør en jukebox fra Randers, eller Aalborg ikke."

Jens Hansen, der har boet i Herning i 30 år, ser også tilbage på det gamle Lokalradio Herning og andre stationer i området. Han retter en skarp kritik mod Mediehuset Herning Folkeblad for dets opkøb af lokale radio- og tv-stationer, som Jens Hansen mener udelukkende er sket for at få kontrol over reklameomsætningen i området og udrydde al konkurrence. Han kalder det rigtigt surt for dem, der bor i Herning.

Debatten afrundes af Kate, der savner de lokale værter på Radio M og slutter af med at skrive: "LOKAL radio i Herning skal sgu ikke styres af andre byer med værter udefra...".


Se også:
http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=18446


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -