Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Cavling-prisen 2009 til DRs Jesper Tynell
Torsdag 7. januar 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
For anden gang har Jesper Tynell fra ’Orientering på P1’ sikret sig en fornem pris for sit journalistiske gravearbejde i den såkaldte 'kontanthjælpssag', hvor tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (Venstre) og hans ministerium brød loven, bestilte misvisende tal, slettede belastende dokumenter og vildledte Folketinget. Claus Hjort Frederiksen nægtede konsekvent at udtale sig i sagen.
I november blev Jesper Tynell hædret af Foreningen for Undersøgende Journalistik for at være årets bedste 'graver' på radio. Og i går onsdag blev det endnu finere, da Dansk Journalistforbund besluttede sig, at Jesper Tynell skal have journalisternes fornemmeste pris, Cavling-prisen 2009.

Jesper Tynell er 38 år, han er uddannet cand. comm. og cand. hist., og siden 2003 har han arbejdet på ’Orientering’.

Årets Cavling får han for at dokumentere, hvordan tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (Venstre) og hans ministerium brød loven, bestilte misvisende tal, slettede belastende dokumenter og vildledte Folketinget i 'kontanthjælpssagen'.

I de 15 indslag, det er blevet til i ’Orientering på P1’ om sagen, har Jesper Tynell dokumenteret, hvordan Beskæftigelsesministeriet har brugt den såkaldte 300-timers regel til at standse udbetalingen af kontanthjælp til familier, der ifølge loven slet ikke er omfattet af reglen. Ministeriet har da også efterfølgende ændret praksis, mens det aldrig lykkedes for Jesper Tynell at få Claus Hjort Frederiksen i tale i sagen.

I motiveringen for at give Cavling-prisen til Jesper Tynell hedder det blandt andet: "Trods indslagenes komplekse opbygning lykkes det Jesper Tynell i kraft af sin neutrale interviewteknik og sin stærke, faglige viden om rets- og socialpolitik at fastholde sine lyttere under afdækning af de politiske manipulationer."

Der var i alt 68 forslag til Cavling-prisen i år, hvoraf de 36 var forskellige.

Cavling-prisen er blevet uddelt siden 1945, og den består af 20.000 kroner og Jørgen Rodes statuette af journalisten og forfatteren Henrik Cavling (1858-1933).

Jesper Tynell får prisen overrakt i Journalisternes Hus i København på fredag den 8. januar klokken 15, hvor pressens minister, statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre), også deltager ved overrækkelsen.



Jesper Tynells indslag, hvor beskæftigelsesministeriet og Claus Hjort Frederiksens brud på lovgivningen, bestilling af misvisende tal, sletning af belastende dokumenter og vildlledning af Folketinget afdækkes, kan høres her:
http://www.dr.dk/P1/orientering/Temaer/Tema+2009/20090702114654_1.htm




Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -