Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Den 2. Radio håber på replanlægning
Tirsdag 26. august 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den nye danske radiostation Den 2. Radio (D2R), der har sendt på nettet siden 1. maj, er kommet godt fra start. Igennem de sidste måneder har radiostationen fået henvendelser fra flere hundrede medie-, erhvervs- og undervisningsfolk, der vil støtte projektet, og desuden har ca. 50 journalister foreløbig meldt sig som gratis programmedarbejdere. D2R håber også senere at kunne sendes på FM; man har store forventninger til en snarlig reorganisation af FM-båndet med flere landsdækkende radiokanaler og nyt udbud af FM4-nettet.
"Vi er ikke i tvivl om, at internettet er fremtiden – men vi vil også forsøge at komme på FM-båndet," siger journalist og direktør Bent Hansen til Børsen i dag. Bent Hansen (60) er – foruden medstifter af og aktiv vedr. driften af Den 2. Radio – direktør for Kommunikationscentret/LBCC, der lægger hus og teknik til D2R.

"Vi er i fuld gang med at finde ud af, hvordan vi kan udnytte alle de digitale medier – radioer og mobiler med internet, I-podder, osv. foruden computere. Vi har store forventninger til en snarlig reorganisation af FM-båndet med flere landsdækkende radiokanaler, samt nyt udbud af den 4.radiokanal, når medieforliget udløber til foråret. For os handler det om, at vi skal være tilgængelige der, hvor lytterne er, og på de modtageapparater, de vælger at bruge," siger han videre.

Bent Hansen tilføjer, at det kan blive aktuelt at gå sammen med Jyllands-Postens nye radiostation JP Radio.

Den 2. Radio satser på de kvalitetsprogrammer, som DR har opgivet.

Journalisten, redaktøren og forfatteren Georg Metz er formand for Den 2. Radio. Han siger til Børsen: "Vi har ekspertise inden for alt – DR skilte sig jo ikke blot af med de ældre, de skilte sig også af med ekspertisen, erfaringen og den faglige viden. Det er den, vi råder over – og vi er i fuld gang med at lære unge op, der kommer til os for at lære faglig kvalitet."

Han afviser, at DR lever op til de public service-forpligtelser, som den får betaling for og som loven forudsætter. Iflg. Metz tager programpolitikken i DR udgangspunkt i det, der giver flest lyttere og seere, og ikke i, hvad der kan sætte befolkningen i stand til at tage demokratiske beslutninger på et kvalificeret grundlag.

Jytte Nordholt - radiotekniker med 35 års erfaring - er sammen med Bent Hansen initiativtager til D2R. Hun siger: "Vi vil lave programmer, der emmer af lyst, viden og engagement, så lytterne straks får en fornemmelse af, at det her er spændende, vigtigt eller væsentligt. Formidlingen må gerne være populær, men det skal ikke være pjat. Det skal være på niveau med den kvalitet, som DR en gang var kendt for."

Hun er glad for den gode start D2R har fået og kalder det "fantastisk."

Læs mere: www.den2radio.dk.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -