Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


TV 2 Radio i strid med sendetilladelsen - indkaldes nu til møde med nævn
Fredag 13. april 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
På trods af dagbladet Børsens afsløringer sidste uge af, at TV 2 Radio "bøjer" sendetilladelsen og f.eks. kun sender 700 timers nyheder ud af de krævede 1.000 timer, så havde Radio- og tv-nævnet sidste uge ingen planer om at kigge TV 2 Radio nærmere i kortene før om over et år - til maj 2008. Det medførte stor undren - bl.a. fra politisk hold - fordi nævnet var helt anderledes nidkære i dets kontrol med Sky Radio. Nu er nævnet imidlertid vendt på en tallerken. Formand for nævnet Christian Scherfig siger nu, at TV 2 Radio skal behandles ud fra de samme principper som Sky Radio blev det, og meddelt TV 2 Radio, at "man gerne deltager i et møde".
Børsen beskrev onsdag i sidste uge, hvordan TV 2 Radio - tilsyneladende - klart overtræder sin sendetilladelse, og adm. direktør for TV 2 Radio, Jens Rohde indrømmede da også, at "man bøjer ordene i sendetilladelsen".

Af tilladelsen fremgår det at der skal sendes en times nyhedsudsendelse alle ugens syv dage. Radio- og tv-nævnet har pointeret, at der KUN må indgå musik i et meget begrænset omfang - højst 9 pct. af sendetiden - og kun i det omfang, det er relevant for det redaktionelle stof. I TV 2 Radios nyhedsmagasin 'Nyhedsmagasinet' ligger musikandelen iflg. Børsen på hele 25 pct.

Børsen har også opgjort, at TV 2 Radio med det nuværende niveau kun sender 500 timers nyhehedsudsendelser på årsbasis. Dertil kommer 200 timers retransmission af nyheder fra TV 2 News. Iflg. sendetilladelsen skal der sendes 1.000 timer årligt.

TV 2 Radio medregner selv programmer som '1.klasse', Lars Daneskovs 'Go' tur hjem', musikmagasinet 'Supertanker', kvindeprogrammet 'Alphahun' og samtaleprogrammet 'Min uge' som nyhedsudsendelser.

Da Sky Radio spurgte Radio- og tv-nævnet om et program i samme stil som 'Go tur hjem' - med to journalister - kunne medregnes som en nyhedsudsendelse, fik Sky Radio besked om, at et sådan program IKKE vil kunne medregnes som et nyhedsprogram.

Børsen skriver i dag videre, at det også er i strid med vilkårene i sendetilladelsen, når TV 2 Radio tilbyder annoncører, at de kan sponsorere programmer, som TV 2 Radio selv kalder nyhedsmagasiner.

I sidste uge mente nævnsformand Christian Scherfig ikke der var grund til at kontrollere TV 2 Radio før til maj 2008. Nu har Radio- og tv-nævnet ændret signaler, og har meddelt TV 2 Radio, at man "gerne deltager i et møde for at finde ud af, hvad der er op og ned i denne sag. På mødet vil nævnet præcisere, at de tilladelsesvilkår, TV 2 Radio har accepteret, står til troende. Det er vigtigt, at TV 2 Radio behandles ud fra de samme principper som Sky Radio blev det". Siger Scherfig i dag til Børsen. Han oplyser videre, at én af de ting, der skal diskuteres bliver, at TV 2 Radio har sponsorer på nyhedsudsendelser.

Jens Rohde mener, at TV 2 Radio lever langt mere op til public service kravene i sendetilladelsen end påkrævet.

"Hvis vores magasinprogrammer ikke lever op til kravene, så ved jeg ikke, hvad der gør. Så kan det hurtigt blive umuligt at drive radio", slutter Rohde.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -