Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Torsdag 2. marts 2006
Ny dansk internetradio - fra Tyskland
Ny dansk internetradio - fra TysklandI går den 1. marts startede en ny dansk radiostation: Cool FM. Stationen sender døgnet rundt på internettet og har studie- værter på alle hverdagsaftener, torsdag eftermiddag og det meste af weekenden. Blandt værterne er bl.a. en del DJs fra Radio Falcon. Cool FM ejes at tyske Christian Schneider og af hjemmesiden fremgår det, at man er autoriseret af den tyske opretshavsorganisation GEMA. Stationen sender sine udsendelser, der mest omfatter dance musik men også reklamer og professionelle station-IDs, i hele ni forskellige kvaliteter. Adressen er: www.coolfm.org. (SHN)

Torsdag 2. marts 2006
The Voice Esbjerg - sælges lokalt fra Vejle
Fra årsskiftet lykkedes det som tidligere omtalt The Voice at etablere sig i Esbjerg via en aftale på de tidligere MixFM frekvenser. Det betegnes som en stor forstærkning og udbygning til SBS landssalget, som ud over en national satellitdækning også sender fra København, Århus, Odense, Ålborg, Trekantområdet...og nu Esbjerg. Det lokale salg i byen er overdraget til SBS’s samarbejdspartner i Jylland, VLR. Læs mere

Torsdag 2. marts 2006
Fredag begynder workshop-tilmeldinger
Fredag begynder workshop-tilmeldinger Radiofestivalen Radio Days 06 nærmer sig og fra fredag kl. 10 kan man tilmelde sig de forskellige workshops, der foregår efter først-til-mølle-princippet. Man kan først tilmelde sig workshops på www.radiodays.dk når deltagerbetaling er registreret. (KJ)

Onsdag 1. marts 2006
Hver 3. mellem 12-29 år lytter til The Voice
Gallups netop offentliggjorte lyttertal for januar viser, at The Voice i januar er den største kommercielle radiostation målt på daglige lyttere blandt de 12-29 årige. På en en uge når The Voice næsten 1/3 af de unge. (SHN)

Onsdag 1. marts 2006
P4 i lytterfremgang: Højeste niveau i to år
Gallups lyttertal for januar 2006 viser, at alle hovedtal for DR nu ligger på det bedste niveau siden Gallup i november 2003 startede med at lave lyttertal hver måned. Det skete, samtidig med at DR fik landsdækkende konkurrence. P4 nåede i januar 2006 ud til flere end 2.5 millioner lyttere og dermed er P4-lytningen på sit højeste niveau i to år. Samtidigt bliver der for øjeblikket længere og længere mellem danskerne, som aldrig benytter sig af nogle af DRs radiotilbud. Læs mere

Onsdag 1. marts 2006
Radio 100FM får flere lyttere i Århus
Selv om Radio 100FM går lidt tilbage i januar måned - ned fra 7.7 pct. i december til 7.6 - pct. i januar, så hæfter stationen sig i en pressemeddelelse ved, at der har været en meget stor stigning i Århus amt, hvor 100FM nu har en share (markedsandel) på 7.5 pct. Læs mere

Onsdag 1. marts 2006
Nye Galluptal: DR fastholder total dominans
Nye Galluptal: DR fastholder total dominans Det var ikke kun en "enlig svale", da DR i december måned kunne notere et rekordhøjt lyttertal med en share (markedsandel) på 71.9 pct. af al radiolytning. I januar fortsætter DR fremgangen og tegner sig nu for en share på 72.2 pct. Det er først og fremmest de regionale P4 kanaler der trækker fremgangen. DR P4 tegner sig for i alt 40.1 pct. af al radiolytning i Danmark. Samtidig er der tilbagegang for bl.a. Radio 100FM, Radio 2 og ANR. Læs mere

Onsdag 1. marts 2006
Morten Larsson fra SBS Radio til Komo
Morten Larsson fra SBS Radio til KomoKomo Lydstudie har ansat Morten Søgreen Larsson (22), som producer. Morten startede hos Radio 2 A/S (Radio 2 og Uptown) i 2001, hvor han i 2 år var ansat som produktionsassistent og producerede radioreklamer. Efterfølgende blev han ansat som reklameproducer på SBS Radio A/S (The Voice og Radio 2) og var der i yderligere 2 år. Morten Søgreen Larsson skal fremover indgå i Komo’s producerteam, samt være med til at varetage Komo’s interesser øst for Storebælt. (SHN)

Onsdag 1. marts 2006
Grønt lys for Skala på Radio 5 frekvenser
Radio og Tv Nævnet har nu givet tilladelse til at Skala FM kan udsendes på Radio 5's frekvenser i Grindsted-området, skriver JydskeVestkysten. Frekvenserne blev tidligere anvendt til udsendelse af Sky Radio. (SHN)

Onsdag 1. marts 2006
København vil undersøger økonomier
Regeringens beslutning om skære programtilskuddet væk betyder, at Københavns Kommunes kultur- og fritidsudvalgt vil undersøge, hvor hårdt de lokale radio- og tv-stationer er blevet ramt af nedskæringer. Læs mere

Onsdag 1. marts 2006
TV 2 vil købe ledig radiokanal
TV 2 vil købe ledig radiokanalTV 2's planer om at overtage FM5 ledes af TV2/Networks-direktør Keld Reinicke (billedet). Han bekræfter i dag overfor B.T., at det er rigtigt, at man er i gang med at udarbejde flere forskellige radio-koncepter, og at man regner på tingene. Med i Kjeld Reinickes "tæskehold" er Palle Strøm og fhv. Sky-musikchef og P3-boss Eik Frederiksen. Jan Gintberg er tænkt som en af værterne på TV 2's nye radiokanal, og B.T. nævner derudover Lars Daneskov, Casper Christensen og Frank Hvam. (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -