Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Replanlægning en væsentlig forudsætning for udvikling af kommerciel radiobranche
Fredag 11. maj 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Kulturministeriet har hos firmaet Capacent fået udarbejdet en rapport om de økonomiske konsekvenser af en eventuel replanlægning af FM-båndet. Hovedkonklusionen er, at hvis formålet skal være at bidrage til udvikling af branchen, så er "en replanlægning en væsentlig forudsætning, men ingen garanti for succes". Hvis kommerciel radio skal være en bæredygtig forretning i Danmark - efter en replanlægning med et antal nye landsdækkende kommercielle radiokanaler - så skal radios andel af den samlede reklameomsætning øges fra de nuværende godt 2 pct. til mellem 4 og 6 pct. Det anses for realistisk af en række aktører og mediebureauer, der tror på 4-7 pct. i løbet af 5-10 år.
Capacent har udarbejdet en vurdering af det fremtidige forretningsgrundlag for kommerciel radiovirksomhed i Danmark, hvis der sker en replanlægning af FM-båndet med henblik på at skabe flere landsdækkende kommercielle radiokanaler og et antal stærke lokale kommercielle stationer.

Udgangspunktet er en ualmindelig dårlig situation for kommerciel radio i Danmark. Kun omkring 2 pct. af den samlede reklameomsætning sker på radio, mens det i andre sammenlignelige lande ligger på mellem 3 og 12 pct. Den gennemsnitlige andel i Vesteuropa ligger på 6 pct. - altså næste tre gange så meget som i Danmark.

Radioreklamens andel i Danmark har i de sidste ti år svinget mellem 1.6 og 2.4 pct. Fra 2004 til 2005 skete der en voldsom stigning - fra 1.9 til 2.4 pct. (fra 211 til 280 mio. kr.) - hvilket skyldtes Sky Radio og Radio 100FMs entre på markedet. Tallene for 2006 er ikke kendte endnu, men pga. lukningen af Sky Radio ventes omsætningen at være faldet til 260 mio. kr.

Når kommerciel radio klarer sig så dårligt i Danmark skyldes det bl.a. at radiomarkedet i Danmark er blevet liberaliseret forholdsvist sent i forhold til andre lande.

Det skyldes også, at kommerciel radio har få lyttere i Danmark. Rapporten fra Capacent godtgør, at der er en tæt sammenhæng mellem de kommercielle radiostationers lytterandel og radioreklames andel af det samlede reklamemarked. Danmark ligger i bund både hvad angår lytterandel og andel af det samlede reklamemarked, hedder det i rapporten.

En replanlægning af FM-båndet - med introduktion af 4-6 nye landsdækkende kommercielle kanaler - vil iflg. Capacent give markedet en vitaminindsprøjtning. Det vil sætte fokus på området som reklameplatform med hele den professionalisering, der kan forventes.

For at tingene skal hænge sammen, skal der tiltrækkes ekstra reklameindtægter på mellem 200 og 500 mio. kr. Det svarer til et niveau på 4-6 pct. af den samlede reklameomsætning. Capacent skønner, at det vil svare til at, at den kommercielle radiolytning skal stige fra det nuværende niveau på omkring 30 pct. til mellem 40 og 50 pct.

Capacent understreger dog, at en positiv udvikling for kommerciel radio forudsætter, at aktørernes har evne til at producere radio af en vis kvalitet og relevans.

Særlig omtale får betalingen til KODA og Gramex, som udgør et "væsentligt omkostningselement" for de kommercielle radiostationer. Capacent-rapporten opererer med at de kommercielle stationer - efter en replanlægning - alle betaler fuld pris (16 mio. kr. for en landsdækkende radiokanal med 93 pct. dækning, og mellem 0.5 og 1 mio. kr. for en lokalradio). Capacent skønner at de nuværende landsdækkende kommercielle radiostationer betaler 25 mio. kr. årligt til KODA og Gramex. Efter en replanlægning vil dette beløb stige til 100 mio. kroner. Capacent-rapporten harmonerer dermed ikke med medieaftalen 2007-2010, hvor der lægges op til, at der skal ske en øget hensyntagen til den FAKTISKE lytning og det FAKTISKE lyttertal ved beregning af vederlagene til KODA og Gramex.

Endelig er der ikke indregnet en mulig koncessionsafgift i Capacents beregninger. Firmaet påpeger i øvrigt, at en rent omsætningsbaseret betaling vil gavne branchen - frem for en eventuel minimums-koncessionsafgift.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -