Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


De kommercielle stationer og fremtiden – fortsat
Onsdag 19. september 2007
 
UGENS KLUMME: Tak til Jesper Sehested Lund for gen-kommentaren i radioklummen af den 13. september 2007. Det er altid rart, når nogen tager sig tid til at svare og kommentere ens indlæg. Så jeg vil da endnu engang tage tråden op og svare Sehested Lund.
Jesper Sehested Lund skriver, at han nu har pløjet sin forrige klumme igennem, for at se om han skulle have anmodet om skattekroner – og det kunne han så konstatere, at det ikke var tilfældet – og i samme åndedrag angribes undertegnede så for ikke at debattere på et sagligt grundlag, idet jeg åbenbart ikke hverken har forstået eller gengivet Sehested Lunds synspunkter korrekt.

Så jeg har nu pløjet min forrige klumme igennem for at se, om jeg skulle have postuleret, at Sehested Lund i sin forrige klumme anmoder om skattekroner – og må konstatere, at det ikke er tilfældet!

Det, jeg derimod har fabuleret lidt over, er, at jeg finder det morsomt, at liberalister på den ene side hylder princippet om at lade falde, hvad ej kan stå og på den anden side så gerne vil have statsstøtte.

Nu kan statsstøtte jo altså være andet og mere end kroner og ører – det kan også være en lovgivning der giver en bestemt gruppe særlige vilkår, (nogen gange på bekostning af andre grupper). Hvilket jo netop er, hvad Sehested Lund efterlyser ved at opfordre de politiske beslutningstagere til at ”udvise den nødvendige politiske handlekraft og i videst mulig omfang give æteren fri”, og senere at ”den kommercielle sektor skal gives nogle vilkår, som muliggør en rentabel drift”.

Det er jo lige netop, hvad politikerne har gjort eller i det mindste er i gang med at gøre med den planlagte re-planlægning af FM-båndet, der jo netop skal skabe plads til, at nogle kommercielle radio-stationer kan sende med højere effekt og dermed nå en større målgruppe. Det bliver på bekostning af ikke blot de ikke-kommercielle, der henvises til at sende med mindre styrke, men også på bekostning af en række lokale (danske) kommercielle radio-stationer. Kommer re-planlægningen af FM-båndet til at se ud, som foreslået, vil der komme til at flyde blod blandt de kommercielle stationer.

Sehested Lund angiver i den seneste klumme som grund til, at de kommercielle medier har så svært ved at slå igennem overfor lytter og seerne, er ikke at deres programmer er indholdsløse, ens og dermed ligegyldige men udelukkende, at DR har så favorable vilkår sendemæssigt set, at de kommercielle slet ikke kan høres. Jeg kan da godt høre jer, hvis jeg gider stille ind på den rigtige frekvens. Nogen steder i landet høres I endda så godt, at I helt overdøver de ikke-kommercielle stationer.

Senere i sin klumme af 13. september 07 betakker Sehested Lund sig så for at modtage statsstøtte i form af kroner og ører. Det tror jeg, Finansministeren vil være meget glad for at høre – så kan han måske købe den sidste rest af Verden!. Når nu Kulturministeren tilbagefører de 75 millioner skattekroner, der er afsat til de kommercielle medier.

Men Finansministeren skal ikke glæde sig for tidligt eller gå ud på et større indkøb, idet han nok skal regne med, at de ikke-kommercielles organisationer lynhurtigt vil søge Kulturministeriet om disse kroner – så er vi nemlig ved at have nået det beløb på ca. 100 millioner, de to medieforskere Ole Prehn og Per Jauert allerede for (mange) år tilbage estimerede var nødvendigt for at bare de ikke-kommercielle radiostationer skulle kunne udvikle sig. Siden er der så kommet ca. 100 ikke-kommercielle TV-stationer til. Så behovet er ikke blevet mindre.

Så det kunne da være rart at høre, om Sehested Lund taler på alle de kommercielle stationers vegne, når han så flot afskriver de 75 millioner? Som sagt så kan vi sagtens bruge dem – til at lave noget bedre public service og public access radio og TV for. Vi tør nemlig godt indrømme, at der er plads til forbedringer af vores programmer.

Nu er jeg jo ikke kun skeptisk overfor de kommercielle stationer, men nærmest ligeglad. Og kære Sehested Lund, det er altså ikke det samme som at sige, at jeg ikke mener andre skal have mulighed for at kunne lytte til / se på kommercielle medier, bare fordi jeg ikke gider spilde min tid på det.

Det synes som om i Sehested Lunds klumme, at det eneste, der er behov for, for at kunne tiltrække lytter og seere til de kommercielle stationer, er stærkere sendere – at kunne sende ud til hele den sagesløse befolkning med højere styrke end tilfældet er i dag.

Men sådan er det måske med de liberalistiske agitatorer, at de aldrig forholder sig til substansen, til materien så at sige. De kan åbenbart kun forholde sig til de ydre fremtrædelsesformer.

Eller sagt på en anden måde;

Bliver de kommercielle stationers programmer mere interessante og dermed mere lytteværdige, blot fordi de udsendes med en højere styrke?

- - -

Radionyt.com har fire faste klumme-skribenter, der skriver fast hver 4. uge:

Thorkild Ellerbæk:
- Født 1947. Lektor i radiojournalistik på Danmarks Journalisthøjskole. Ekstern lektor på Institut for Medievidenskab, Århus Universitet.
- Har bl.a. skrevet 'Radiobogen' - en grundbog i radiojournalistik og er chefredaktør på http://www.djh.dk/nyhederne

Jesper Sehested Lund:
- 1995-2003: Adm. direktør for SBS i Danmark. Stod bl.a. i spidsen for lanceringen af TvDanmark 1 og 2 (i dag Kanal 4 og 5), adm. direktør for Nordisk Radio Reklame A/S (The Voice og Radio 2)
- 2003-2007: Arbejdende bestyrelsesformand for Talpa Radio Danmark (Radio 100FM + Radio 100 Soft) og Det Danske Radiobureau.
- Driver i dag eget forlag i JSL PUBLICATIONS, som udgiver livsstilsmagasinet VI MED HUND. Er derudover bestyrelsesformand for FastTV A/S, som leverer TV via højhastighedsbredbånd

Gitte Thomsen
- Siden januar 1999 sekretariatsleder for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, SLRTV. Fra 2005 også for Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML.
- Uddannet erhvervsproglig bachelor i engelsk og tysk, Aalborg Universitetscenter 1997. Fortid som befaren matros i den danske handelsflåde, samt rejsesekretær i Sømændenes Forbund.
- Pt. næstformand i Danmarks Kommunistiske Parti, DKP.

Ole Søndergaard:
- Cand. jur. og HD(R). Direktør for Radio ABC gruppen med Radio ABC, Radio Alfa og Solo FM i Randers (dækker Kronjylland/Djursland), Radio Skive, Radio Alfa Skive samt Radio Mojn og Mix FM i Sønderjylland. Desuden ugeaviserne 'Din Avis' i Randers og 'Gudenå Bladet' i Langå.
- Direktør for Radio ABC i 1999. Forud bankkarriere i Jyske Bank, bl.a. udstationeret 3½ år i Jyske Bank, Spanien.
- Var med i opstartsfasen i 1988 til den radiostation, som han i dag er direktør for. Han er ligeledes medejer af og sidder i bestyrelsen for moderselskabet, Radio ABC Holding.
- Næstformand i Randers Regnskovs Ejendomsfond og bestyrelsesmedlem i 'Radioerne – Publicistiske radio- og tv-stationer'.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -