Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radio 2 køber Danmarks Erhvervsradio og åbner ny all-talk radio
Torsdag 1. november 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
En helt ny og i Danmark indtil nu uprøvet radioform vil snart få premiere. En kommerciel nyheds- og informationsradio – også kaldet "all-talk" radio – er en realitet i Storkøbenhavnsområdet om kort tid. Det er Radio 2 og Danmarks Erhvervsradio, der har fundet sammen om udviklingen og lanceringen af den ny type radio i Danmark.
Baggrunden for samarbejdet mellem Radio 2 og Danmarks Erhvervsradio, der dog – så vidt radionyt.com erfarer mere har karakter af et køb af Danmarks Erhvervsradio – er den øgede grad af koncentration indenfor medieverdenen. Radiomediebilledet er i hastig forandring, dels med flere og flere lokale radiostationer, der satser på musik og underholdning, dels med DR der opruster med forskellige programformater – og endelig sidst med ikke mindst med en kommende 5. FM-kanal.

Danmarks Erhvervsradio har 17 års erfaring med at producere talk-radio, og det er på denne baggrund dne nye radios format skal udvikles. Den nye radiostation vil udover erhvervsnyheder sende andre former for nyheder; man vil sende magasinprogrammer samt sports- og debatprogrammer.

En endelig startdato for den nye station er ikke fastlagt, men det vil ske i løbet af de næste måneder, erfarer radionyt.com.

Som direktør for den nye station ansættes Hanne Preisler, der er medieforsker af uddannelse og som siden 1987 har stået i spidsen for Danmarks Erhvervsradio, der sender fra Roskilde (106.6 MHz) og Søllerød (96.1 MHz) hele dagen, samt nogle få timer på 90.4 MHz i København.

Det vides ikke hvilke frekvenser derudover den nye radiostation vil komme til at sende på, men Radio 2 har tidligere været inde i billedet i Dragør netop med henblik på et all-talk format.

Det har her i eftermiddag ikke været muligt at træffe hverken direktør for Radio 2, Jim Receveur, eller direktør for Danmarks Erhvervsradio Hanne Preisler for nærmere kommentarer.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -