Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR og Copenhagen Business School i samarbejde i P1's 'Orientering'
Fredag 13. april 2007
Af Karsten Jensen
 
DR og Copenhagen Business School (CBS) indleder et usædvanligt samarbejde fra den 1. maj. Som en forsøgsordning skal et syv mand stort hold af CBS' eksperter tre gange om ugen i journalistisk form levere analyser af aktuelle nationale og globale økonomiske forhold til 'Orientering' på P1.
”Med aftalen ønsker vi at skabe et tættere samspil med forsknings- og uddannelsesmiljøet, og vi kan fremover dække det økonomiske stof i 'Orientering' på et enestående højt niveau. Samtidig kan vi være med til at sikre, at eksperternes viden på sådanne uddannelsessteder når ud til hele Danmark,” siger chefen for radiomagasinerne i DR Nyheder, Jens Grund.

Tanken var oprindeligt at frikøbe en økonomiprofessor fra undervisningspligten, så han eller hun i en periode kunne arbejde for 'Orientering'. Men for at give den nødvendige forsyningssikkerhed og bredde tilbød CBS at lade et helt team af lektorer og professorer levere indslag på skift til 'Orientering'.

Lederen af Institut for Nationaløkonomi på CBS, professor Peter Møllgaard, siger:

"Dette initiativ giver os en unik mulighed for at formidle vores viden på en spændende, ny måde. Instituttets eksperter optræder tit med korte kommentarer til aktuelle problemer, men P1's 'Orientering' har en grundighed, som gør det muligt at grave et spadestik dybere. Det er et meget velegnet medie til de virkelighedsorienterede, aktuelle analyser, som CBS’ Institut for Nationaløkonomi ønsker at være kendt for."

Samarbejdet løber som en forsøgsordning i et halvt år. Herefter bliver det evalueret af DR og CBS.

”Begge parter betræder ny jord med denne aftale, og det næste halve år vil give os de nødvendige erfaringer til at afgøre, om samarbejdet skal gøres permanent. Vi betaler for en ydelse og forventer at få noget for pengene. Professorerne skal lære at tænke journalistisk; hvornår er noget en god historie? De skal ligesom journalister arbejde med tilstræbt objektivitet. Og så skal de ikke mindst formidle deres indsigt, så lytterne ikke falder i søvn, men tværtimod spidser ører,” siger Jens Grund.

De syv eksperter er professor Morten Bennedsen, lektor Birthe Larsen, professor Peter Møllgaard, professor Pascalis Raimondos-Møller, professor Søren Bo Nielsen, professor Jan Rose Skaksen og professor Anders Sørensen. De skal nu på et lynkursus i de grundlæggende journalistiske principper og i godt radiosprog.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -