Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Kvaliteten i DR falder ved bimedialitet
Tirsdag 2. september 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Inden for godt et år har tre korrespondenter på Radioavisen forladt deres stillinger, fordi de fandt det næsten umuligt at producere god journalistik under DR-ledelsens krav om såkaldt "bimedialitet".
I dag skal DR's bestyrelse tage stilling til fremtidens nyhedsstruktur, og samtidigt peger flere tidligere DR-korrespondenter på, at bimedialiteten i DR udgør et alvorligt problem for institutionens troværdighed og dermed selve fundamentet for public service-stationen.

Den journalistiske kvalitet falder, mener eks-korrespondenterne, for det er ikke muligt at arbejde seriøst, hvis der uophørligt skal rapporteres hjem til både radio og tv.

Og det skal der, skriver Jyllands Posten i dag. Chefer fra de forskellige DR-medier og programmer ringer korrespondenterne ned med krav om indslag, og for at kunne indfri produktionskravene ender det i nogle tilfælde med, at de udsendte må printe et nyhedstelegram ud og læse op fra det.

Det er specielt Radioavisens udsendte der har været utilfredse. Tre bimediale korrespondenter med primær tilknytning til DR radio har indenfor det seneste år sagt deres job op i frustration over deres arbejdsbetingelser, skriver Jyllands Posten videre.

Senest har Jon Kaldan forladt USA's regeringsby for at begynde i en stilling som redaktionssekretær på TV 2/Bornholm.

"Bimedialitet skal øge kvaliteten, men den discountmodel, som man bruger i DR, gør det modsatte. Når man ser et "talking head" på BBC, ligger der flere andre journalisters arbejde til grund for det, der bliver sagt. Det gør der ikke, når en udsendt fra DR rapporterer. Især radiolytterne får dårligere kvalitet", udtaler Kaldan til avisen.

58 medarbejdere på Radioavisen klagede i fjor i et brev til DR's nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen over det umenneskelige pres, som korrespondenterne bliver udsat for i perioder.

Kaldan bakkes op af journalist Thomas Lauritzen, der kort før det danske EU-formandskab 1. juli i fjor ikke ønskede at forlænge sin DR-kontrakt som korrespondent i Bruxelles.

"Gang på gang blev jeg mødt med krav, der var menneskeligt umulige at opfylde på kompetent facon. Arbejdspresset fra radioen var i forvejen stort, men TV-Avisen havde meget lidt respekt for, at jeg primært arbejdede der. Jeg skulle bare levere stof til den, uanset hvor meget jeg havde været i radioen tidligere på dagen". "Holdningen var, at radio, det kunne en abe lave. Sandheden er, at det er mindst lige så krævende, og at de to arbejdsformer ikke er kompatible i spidsbelastningssituationer. Men på TV-Avisen havde man ingen respekt for radioen. Det var bare nogle bøvehoveder, der sad der. Virkeligheden er, at man arbejder betydeligt grundigere på Radioavisen. Med op til en million lyttere hver morgen er Radioavisen i øvrigt det nyhedsmedie, som flest danskere lytter til", præciserer Thomas Lauritzen overfor Jyllands Posten, og lægger ikjke skjul på, at han ikke tror på bimedialitetens fremtid.

Kort efter at han sagde op, forlod også Europa-korrespondenten Minna Skau sin stilling på Radioavisen.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -