”I slutningen af 90’erne – mens alle snorksov – voksede et selskab i al ubemærkethed sig stor og mægtig – og blev den største ejer – og største kraft – indenfor USA's mest ærværdige massemedium: kommerciel radio.
Der var engang, hvor radiostationer var stolte, lokale stationer. De fjernstyres nu fra steder hundredvis af kilometer borte”. Nyhedsbrevet Solon tager et kritisk kig på Clear Channel Communications.
Uden i øvrigt at drage sammenligninger med den danske Clear Channel station, Radio 2, kan man nu på nettet læse en kritisk artikelserie om verdens største radiokoncern, Clear Channel Communication.
Solon kalder Clear Channel for radioverdenens store tyran og beskriver, hvordan selskabets radiostationer i større og større udstrækning gør brug af centraliseret programmering. I flere og flere tilfælde i USA sidder radiostationernes studieværter ikke længere i det lokalområde de producerer radio for.
Og radio med stil. Det finder man ikke hos Clear Channel, skriver Solon videre.
Selskabet kritiseres for at stå bag massefyringer. For at ensrette playlister og for en selskabskultur, hvor beskidte tricks er en del af hverdagen.
Hvis en koncertarrangører i en tilfældig by er så formastelig at lave en sponsoraftale med en anden radiostation end én der er ejet af Clear Channel – kan arrangøren og kunstneren nemt risikere, at kunstneren omgående ryger af playlisten. Måske på to Clear Channel stationer – måske på 10 – måske på 100 radiostationer over hele USA.
Artikelserien starter her: http://www.salon.com/ent/feature/2001/04/30/clear_channel/index1.html |
