Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


To nye medværter på 'Morgenfabrikken'
Mandag 4. august 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Når morgenshowet på The Voice - 'Morgenfabrikken med Uffe Holm i spidsen - vender tilbage efter sommerferien den 18. august bliver det med to nye medværter Christiane Schaumburg-Müller og Martin Veltz.


Christiane Schaumburg-Müller og Martin Veltz afløser Julie Ølgaard, der kun fik en meget kort karriere som morgenvært på The Voice, og Mikkel Herforth, der skiftede fra The Voice til DR1. Mikkel Herforth skal være vært på DR1's store satsning 'Talent 2008'.

Christiane Schaumburg-Müller kommer fra et værtsjob på DR's musikprogram 'Boogie', men er også kendt for sin rolle som den forkælede pige Mercedes i TV3's dramaserie '2900 Happiness'. Derudover er Christiane en talentfuld danser og har blandt andet ageret eye-candy i Nik & Jays 'Boing!' video.

"Jeg elsker at snakke, så hvad kan være bedre end at lave radio? Det er helt vildt, at skulle vække hele Danmark, og jeg glæder mig rigtig meget til at skulle arbejde sammen med mine to skønne medværter", siger Christiane Schaumburg-Müller.

Den anden nye vært i Morgenfabrikken hedder Martin Veltz. Han har over 10 års erfaring fra stand-up scenen og har tidligere været kreativ chef på FBI (Funny Business Inc.). Derudover har han ageret tekstforfatter på en række comedy-programmer. Den erfaring skal nu for første gang bruges i radioen.

"Jeg glæder mig enormt til at lave 'Morgenfabrikken' på The Voice. Jeg har kendt til The Voice hele mit liv, så dét at skulle arbejde på en så etableret radio, bliver jo næsten ikke større," siger Martin Veltz.

Brandmanager på The Voice, Tobias Nielsen, er også glad for det nye hold af morgenværter:

"Det er fantastisk, at vi har fået disse to nye værter i Morgenfabrikken. De er begge nye indenfor radio, men indeholder alt det, vi søger, for at skabe et sjovt og underholdende program," siger han.

Morgenfabrikken med Uffe, Christiane og Martin går i luften den 18. august kl. 06.00 og sendes alle hverdage kl. 06.00-09.30.




Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -