Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Søndag sender Kanal 94 for sidste gang
Fredag 29. december 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR's regionale radio i Vejle, Kanal 94, var den yngste af DR's regionalradioer, der kun har sendt selvstændigt siden 4. januar 1982. Men på søndag kl. 12.32 er det slut.
Kanal 94 i Vejle blev den 4. januar 1982 etableret som en selvstændig regionalradio i DR - den 9. af slagsen. Hidtil havde Vejle hørt under Østjyllands Radio i Århus.

Kanal 94 fik først til huse på Borgvold nær Vejles centrum i en totalt gennemmoderniseret bygning - der dog kort tid senere skulle rives ned for at give plads til en ny busterminal. Kanal 94 flyttede derfor allerede året efter ind i nye lokaler i Bredballe - en nordlig forstad til Vejle.

Sendetiden i starten var beskeden: Der blev kun sendt én time dagligt mellem kl. 18 og 19. Men de 12 fastansatte på stationen skulle også levere udsendelser til landsprogrammerne på DR - bl.a. 'Et sted i Danmark' og 'Perron 3'.

Kanal 94s chef fra starten i 1982 var Preben Dich. Det varede dog kun ganske kort tid inden han vendte tilbage til Radioavisen i København. Blandt de første kendte navne i æteren på Kanal 94 var studievært Anders Krarup.

Fra slutningen af 1982 udvidede Kanal 94 sendetiden, så man kom op på at sende lige så meget som de øvrige regionalradioer i DR på daværende tidspunkt - nemlig fem udsendelser dagligt af en samlet varighed af to timer: Tre udsendelser på 12 minutter om morgenen, en halv times udsendelse kl. 12.30 og så en times udsendelse kl. 18.00.

For at klare den ekstra sendetid blev der ansat fem ekstra medarbejdere.

Igennem årene er sendetiden løbende blevet udvidet og i 2006, hvor Kanal 94 var oppe på 35 medarbejdere, sendte man på hverdage 10 udsendelser dagligt af i alt ca. 7 timers varighed. Dertil kom sendetiden i weekenden.

I februar måned i år traf DR imidlertid beslutning om at lukke Kanal 94 og sælge radioens bygninger i Bredballe for bl.a. at finansiere nye lokale redaktioner i Esbjerg og Holbæk - og en fortsættelse af udsendelserne fra Vejle som lokalradio under navnet 'DR Trekanten' og dermed en stærkt reduceret stab og beskåret sendetid.

Den 18. december - godt 2½ måned forsinket - forlod man lokalerne i Bredballe og flyttede ind i et helt nyt 14-etagers højhus i den centrale del af Vejle, kaldet 'Den hvide facet'.

Kanal 94 afsluttede sin morgenradio i dag med ABBA-nummeret 'Thank You For The Music' og sagde pænt farvel for den allersidste morgenradio fra stationen. Men ellers er der ikke lagt op til en særlig afskedsudsendelse, når Kanal 94 sender for uigenkaldeligt sidste gang søndag den 31. december 2006 kl. 07-10 og 12.00-12.32.

Fra og med mandag den 1. januar kl. 07 er stationen forvandlet til 'P4 Trekanten', hvor 13 medarbejdere skal sørge for en morgenflade alle hverdage kl. 6-10 og så ellers lokale nyheder klokken halv hele dagen igennem. Resten af tiden udsendes der på den lokale frekvens, 94.0 MHz, landsprogrammet fra P4 og regionale udsendelser fra Radio Syd.

Kanal 94s sidste chef blev Jørgen Bøgen. Han er nu projektleder for P4 i DR Radios chefredaktion. Ny chef for P4 Trekanten - med titel af redaktionsleder - er Morten Teilmann-Jørgensen.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -