Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Ingen fredsaktiviteter på danske radioer
Fredag 14. februar 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I Tyskland har Hamburgs to store private stationer, Radio Hamburg og Oldies 95, foranstaltet et fredsinitiativ, og et stort flertal af danskerne vender sig mod USAs planer om en angrebskrig mod Irak, men det giver ikke den store genlyd på de danske radiostationer. Radionyt.com har foretaget en rundspørge blandt nogle af de danske radiostationer, og - bortset fra Folkets Radio i Aalborg - er der ingen særlige planer i forbindelse med den truende situation omkring Irak.
I morgen lørdag den 15. februar finder der demonstrationer sted i mere end 70 forskellige lande verden over - i protest mod USAs krigsplaner - og også i Danmark arrangeres der demonstrationer i en række byer - bl.a. Hjørring, Aalborg, Randers, Thisted, Silkeborg, Fredericia, Kolding, Århus, Struer, Viborg og Esbjerg.

Radionyt.com har spurgt radiostationerne i de nævnte byer, om der laves specielle tiltag i forbindelse med situationen omkring truslerne om krig og demonstrationsmøderne.

Men det er der ingen af de større kommecielle stationer i disse byer, der har planer om.

Kun på græsrodsradioerne er der særlige aktiviteter. Gitte Thomsen fra Folkets Radio i Aalborg, fortæller til radionyt.com, at man i går torsdag sendte et tre timers langt specialprogram om Irak og den truende krig. Man startede kl. 10 med at sende en én time lang udsendelse om Iraks nyere historie. De følgende to timer handlede om de forskellige initiativer, der er i gang for at mobilsere mod krigen. Også i dag fredag og igen i morgen lørdag sender Folkets Radio i Aalborg indslag om den alvorlige situation.

Folkets Radio i København har en selvstændig redaktion, "Gi' freden en chance..!", der laver specialprogrammer om pacifisme og og fredsspørgsmål, bl.a. om Irak-problematikken, og sender hveranden lørdag (ulige uger) kl. 11-16.

Desuden kan Arne Hansen fremhæves. Han laver på Radio FMR i Frederikshavn mange udsendelser om krig / fred, etniske problemer og diskrimination.














Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -