Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Helt nyt design på DRs webside
Torsdag 13. december 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Torsdag eftermiddag lancerede DR en ny topbjælke og et helt nyt forside-design af DRs websider. Det primære formål med det nye design er at gøre det lettere for brugerne at orientere sig på de mere end 40.000 sider, som dr.dk rummer. Samtidigt er DR Radio vendt tilbage til åbningssiden, efter totalt at have været fortrængt af DR tv i de sidste par år.
”Vi ønsker at forøge værdien af forsiden ved at tilbyde flere nyheder og direkte links til indhold”, fortæller Peter Genild fra DR Interaktiv til radionyt.com. Han er sikker på at brugerne vil blive glade. De kvalitative brugertests man har foretaget, viser nemlig at brugeroplevelsen af den nye forside er blevet væsentligt bedre.

Det nye design er første skridt i en lang proces. ”Vi kalder dette første skridt for et ’quick-fix’, der skal afhjælpe en række uhensigtsmæssigheder i det gamle design, og som skal forberede et langt mere omfattende re-design, når udrulningen af et databasestyret dr.dk påbegyndes i andet halvår af 2002”, fortæller Genild videre.

Hvis vi kigger på de vigtigste ændringer, så er det bl.a. følgende:

Der er en helt ny top-navigation: Brugeren kan nu bevæge sig rundt på sitet ved at vælge én af de seks sektioner i topbjælken: Nyheder, sport, kultur, videnskab/IT, børn og unge. Hovedmenuen giver desuden adgang til en oversigt over DRs programmer på tv og radio, ligesom DRs tekst-tv findes her. Endelig er der direkte adgang til DRs søgemaskine.

Den nye top-navigation fjerner de meget kritiserede "nedfaldsgardiner", som dr.dk's brugere har haft svært ved at benytte, fortæller Peter Genild videre. En bonus er at den nye topbjælke loader 4 gange hurtigere end den gamle røde top.

De nye oversigtsider er tilgængelige fra toppen og fra det nye indeks i bunden af forsiden. Oversigtsiderne er gjort lettere at overskue for brugerne, og der er især blevet lagt vægt på at tilbyde hjælpeinformation i form at korte forklarende tekster.

DR har nu gjort det muligt at gå direkte til et tv- eller radio-programs webside fra forsiden, hvilket betyder at det igen bliver muligt for brugerne umiddelbart at finde frem til DRs radiokanaler. Radiokanalernes sider har de sidste par år været godt gemt, og har krævet en del detektivarbejde for brugerne at finde frem til.

På den nye forside fylder nyheder, sport og vejr mere end på den gamle. ”Det valg er truffet på baggrund af vores erfaringer fra den eksisterende dr.dk-forside og erfaringer fra brugertests. Brugerne efterspørger nyheder og vil gerne præsenteres for et hurtigt overblik når de besøger dr.dk.”, slutter Peter Genild fra DR Interaktiv.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -