Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Udsigt til midlertidige sendetilladelser for lokalradioer til marts 2005
Fredag 16. januar 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Lokale radiostationer der får fornyet deres sendetilladelse og helt nye lokale radiostationer, der har fået sendetilladelse i det sidste år, har kun kunnet få sendetilladelser der løb frem til 2. marts 2004. Sådan er det fortsat, og det vil fortsat være situationen i nogle uger endnu. Men Kulturministeriet har netop sendt en ny bekendtgørelse i høring og iflg. denne bekendtgørelse vil der igen komme en begrænsning, således at nye sendetilladelser kun kan løbe til 2. marts 2005.
Iflg. radio- og fjernsynslovens § 98 kan programtilladelser til lokal radio- og tv-virksomhed, som udstedes efter 1. januar 2003 – dvs. fra da den nye radio- og fjernsynslov trådte i kraft - kun løbe frem til den 2. marts 2004.

Baggrunden for denne begrænsning er beslutningen i medieaftalen om at nedsætte en arbejdsgruppe vedr. den fremtidige lokalradio- og -tv-ordning med henblik på derefter politisk at tage stilling til en ny struktur på området på baggrund af arbejdsgruppens rapport.

Politikerne har imidlertid endnu ikke besluttet sig for en ny ordning på lokal radio- og tv-området - og derfor er det nødvendigt igen at lave en midlertidig løsning.

Kulturministeriet gør opmærksom på, at fristen den 2. marts 2005 – såfremt det senere bliver klart, at der er et tidsmæssigt behov herfor – kan forlænges yderligere ved udstedelse af en ny bekendtgørelse.

Der er deadline for afgivelse af høringssvar den 27. januar 2004, kl. 12.00. Det fremgår ikke, hvornår bekendtgørelsen i givet fald vil træde i kraft, men der er i hvert fald udsigt til at de lokale radio- og tv-nævn får særdeles travlt i slutningen af februar - med mindre en række lokale radiostationer skal standse udsendelserne den 2. marts 2004.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -