Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR Klassisk eksisterer også
Torsdag 12. februar 2004
Af Thomas Nielsen
 
DRs klassiske musikkanal skal op i øjenhøjde. En kampagne skal give flere lyttere til den digitale kanal, der udsendes via kabel, satellit, internet og DAB.
DR slår nu et særligt slag for DR Klassisk. I den kommende tid bliver der sendt plakater og foldere ud til koncertsale, musikbiblioteker, museer, musikforeninger og en del radioforhandlere for at gøre opmærksom på DR Klassisk som kanalen, der spiller klassisk musik hele døgnet rundt. DR Klassisk er ikke en FM-kanal, men en digital kanal, der sendes i den bedste kvalitet på kabel, satellit, internet og DAB.

"Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at vi mener, vi har et smaddergodt tilbud og nogle meget professionelle værter. Det vil vi gerne fortælle folk, og håbet er selvfølgelig også, at flere lytter med," siger Hans Peter Larsen, der er kanalredaktør for DR Klassisk og P2.

De seneste lyttertal for fjerde kvartal 2003 viser, at DR Klassisk har 286.000 lyttere om ugen. Det svarer til, at seks procent af alle landets radiolyttere er inde over. Men DR ser gerne, at kendskabet til kanalen bliver større, og at flere bliver klar over, at DR Klassisk er stedet, hvor der bliver spillet hele værker og sendt masser af live-koncerter.

"Der er ingenting at sige til, hvis mange lytterne stadig er lidt usikre på, hvor de egentlig skal finde DRs klassiske tilbud. Den klassiske kanal hed indtil for tre år siden P2musik, og den har i årenes løb sendt på forskellige tidspunkter og kunne i dagtimerne ikke høres over hele landet. Da DR i 2001 så vandt licitationen om den fjerde landsdækkende FM-kanal, var betingelsen, at det ny P2 skulle være en bredtfavnende kulturkanal og bestå af både klassisk, jazz og kulturstof. Det betød, at klassiske lyttere på tidspunkter på dagen ikke havde et klassisk tilbud fra DR," forklarer Hans Peter Larsen.

Derfor skabte DR kanalen DR Klassisk, som altid tilbyder klassisk musik.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -